Rangordenen på Nytorv forvirrer Cyklistforbund i Aalborg 14 juni, 2022 | 13:00 - Af Camille Lund Nyhed - I forbindelse med nyheden om trafikale problemer på Nytorv udtalte projektleder for "Nytorv til Nordkraft", at færdsel på torvet er på fodgængernes præmisser. Denne udtalelse er overraskende for Cyklistforbundet i Aalborg. Der er tidligere blevet gjort opmærksom på, at skiltningen på Nytorv skaber daglige trafikale problemer. Det opleves, at cyklisterne må zig-zagge gennem mængden af fodgængere på torvet, der går mange forskellige steder på vejen. I den forbindelse udtalte projektleder for “Nytorv til Nordkraft” til det regionale mediehus, at færdsel på Nytorv skal ske på fodgængernes præmisser. Denne udtalelse overrasker Cyklistforbundet i Aalborg. Formanden Mike Hedlund-White siger følgende om projektlederens udtalelse til det regionale mediehus: Det forstår jeg ikke. Vi har indtil nu haft det indtryk, at Nytorv ville blive en opgradering for os cyklister, og at vi om ikke andet ville være ligestillede med fodgængere. Kampagner og flere skilte skal tydeliggøre rangordenen på Nytorv Rådmand for By- og Landskab, Jan Nymark Thaysen (V), udtaler til det regionale mediehus: Nytorv er en gågade, hvor cykler er undtaget og godt må være. Det har man gjort for at tilgodese handlen. Målet har fra starten været, at man skal gøre torvet til et hyggeligt og trygt sted at opholde sig. Selvom rådmanden er meget tydelig i sin udtalelse, er han opmærksom på, at der er opstået forvirring, der kan være årsag til, at det føles mindre trygt at færdes på Nytorv. Rådmanden fortæller i samme omgang, at han mener, at der skal gøres noget i forhold til den nuværende skiltning. Dog afviser Jan Thaysen at lave en markering på vejen, der viser, hvor cyklerne må færdes. I stedet lægger han op til, at der skal udarbejdes kampagner med ekstra plancher og yderligere skilte, som forklarer torvets rangorden. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More