Efter 25 år som campingmutter: Nu køber Fårup Sommerland Mariannes campingplads

13 april, 2023 | 18:00
Efter sin mands død blev arbejdet med campingpladsen for stort
Billedetekst: Roadpass - Unsplash

Fra 1. april er Fårup Camping tæt ved Blokhus ejet af Fårup Sommerland. Det sker efter, at Marianne Christensen og hendes mand, Jens Anker Christensen, har haft pladsen i 25 år.

Men sidste år døde Marianne Christensen mand af kræft, og hun stod alene med Fårup Camping.

Derfor henvendte hun sig til Fårup Sommerland direktør, og sammen er de blevet enige om, at forlystelsesparken overtager. Men Marianne Christensen fortsætter med at hjælpe med driften.

– Jeg har været her i 25 år, så det er også sin sag at tage springet, men jeg er glad for, at jeg har gjort det. Nu glæder jeg mig til at være ansat og kunne fralægge mig nogle af de trælse ansvarsområder, siger Marianne Christensen til TV2 Nord.

Campingpladsen har plads til 300 overnattende og ligger 500 meter fra forlystelsesparken, hvilket direktøren så en mulighed i.

– Vi oplever stor efterspørgsel på overnatninger i parken og kunne sidste år melde om rekordmange bookinger på Hotel Fårup, hvor vi havde 12 procent flere overnattende gæster end året forinden. Derfor har vi fokus på at udvide kapaciteten og imødekomme vores gæsters ønsker, siger Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland, til TV2 Nord.

De næste år skal campingpladsen drives om normalt, men efterfølgende skal pladsen være en mere integreret del af Fårup Sommerland.

Fårup udvider samtidig med trætophytter som overnatningsmulighed, som står færdige til sensommeren.

Kilde: TV2 Nord

DEKLARATION
Titel:roadpass-9R4ghJq0Fe8-unsplash
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden