Blodfyldt november: Ny horrorfestival til Aalborg

12 oktober, 2022 | 19:00
Gysets venner kan for alvor få inspiration og stillet blodtørsten i en ny horrorfestival, der både fokuserer på litteratur, musik, film, brætspil og tegneserier
Billedetekst: Foto: Aalborg Bibliotekerne

Hvis du har trang til gys og uhygge, så bør du allerede nu begynde at finde kappen frem, file lidt på de spidse hjørnetænder og tænke tilbage på det spejlbillede der engang var. Har du ikke vampyrblod i årerne og blot er almindelig nysgerrig eller kulturinteresseret, så er det da i den grad bare om at hoppe indenfor i Hovedbibliotekets katakomber

Forfatterforedrag, uhyggelig filmmusik og film, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen

En god gyserhistorie handler ikke bare om blod og splat, men er en langt mere raffineret fortælling end den gængse krimi. Aalborg Bibliotekerne kaster sig for første gang ud i en horrorfestival. I år kan du bl.a. dykke ned i gysets udvikling igennem tiden. Du kan opleve, hvilken rolle musikken har i gyserfilm, og du kan opleve spændende forfattere – både de mere erfarne og de debuterende. For at få bidt de allersidste neglestumper helt ned kan du toppe det hele med en filmkavalkade i Biffen, hvor du for en overkommelig pris kan opleve tre gyserfilm, som sørger for at du får trænet flugtinstinktet.

Program for Nordgys:

Torsdag d. 3. november

Forfatter Ditte Maja Noach, som sidste år debuterede med ”Det rådne”, i samtale med forfatter og illustrator John Kenn Mortensen, som har illustreret begge Ditte Majas bøger.

Line Dalbro og Peter Søholm fra Aalborg Bibliotekerne fortæller om udviklingen i horrorgenren indenfor tegneserier og graphic novels og tager deres bud med på de bedste af slagsen.

Fredag d. 4. november

Bogcafé: Gys i Glashjørnet. Matilde Norup Iversen og Peter Søholm anbefaler den bedste horrorlitteratur og fortæller små anekdoter.

Cellist Johanne Andersson med pianist spiller musik fra gyserfilm til små filmklip.

I samarbejde med Biffen i Nordkraft vises tre horrorfilm fra forskellige tidsperioder.

Lørdag d. 5. november

Professor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet Steen Ledet Christiansen fortæller om gysets udvikling med særlig fokus på Skandinavien.

Forfatter Teddy Vork fortæller om sine bøger og om myters betydning i fiktion og virkelighed.

Musiker og cand.mag. i audiodesign Frederik Lundsgaard Jensen fortæller om hvordan gyserfilm bruger lyd til at skræmme publikum.

Brætspilscafé: Jacob Bæk fra Aalborg Bibliotekerne guider gæsterne i de mange uhyggelige brætspil de kan låne på biblioteket.

DEKLARATION
Titel:Horror festival gys nordgys
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden