I Aalborg kan man se frem til ny medicin fra lægen

12 april, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
Hvis du som aalborgenser i fremtiden får brug for medicin sundhedsfremmende tarmbakterier, så er din lykke snart gjort.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Virksomheden GutCRINE er baseret på banebrydende, dna-baseret forskning i tarmens samfund af milliarder af bakterier – det såkaldte tarmmikrobiom. Professor Oluf Borbye Pedersen har sammen med adjunkt Yong Fan fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet kortlagt, at bestemte bakterier i menneskets tarmmikrobiom producerer hormoner, der regulerer stofskifte og hjerneaktivitet efter optagelse fra tarmen til blodet. Det er den første og unikke opdagelse på verdensplan, at tarmmikrobiomet syntetiserer hormoner, der påvirker menneskets biologi.

Et fundamentalt paradigmeskift i behandling af kroniske folkesygdomme

GutCRINE satser på – ud fra grundforskning udført på Københavns Universitet – at kunne udvikle en helt ny klasse af medikamenter kaldet farmabiotika mod stofskiftesygdomme og aldersrelaterede lidelser. Ambitionen er er et fundamentalt paradigmeskift i behandling af kroniske folkesygdomme.

”Vi har identificeret og karakteriseret specifikke tarmbakterier, der overraskende påvirker menneskers sundhed på hidtil ukendte måder. Den indsigt åbner en motorvej, der kan føre til både forebyggelse og behandling af flere hyppige folkesygdomme,” siger professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, som er er initiativtager til GutCRINE ApS.

GutCRINE er et spinout-selskab fra Københavns Universitet og baseret på forskning fra professor Oluf Borbye Pedersens laboratorium på Københavns Universitet. GutCRINE modtager en indledende investering på 4 millioner kroner fra de to aktører Eir Ventures og Københavns Universitets nyetablerede investeringsselskab UCPH Ventures. For universitetetsøverste innovationsansvarlige, prorektor for forskning, David Dreyer Lassen, er det en særlig stor dag:

”Københavns Universitet er kendt for at lave førende forskning. Vi har også en lang historie for at hjælpe forskere med at etablere firmaer baseret på deres forskning, men ind til nu har hjælpen bestået af forretningsmæssig rådgivning og juridisk hjælp,” udtaler David Dreyer Lassen og tilføjer:

”Vi er stolte over, som det første danske universitet, også direkte at kunne skyde penge i et firma, som en af vores forskere har spundet ud.”

Fra forskning til virksomhed

Københavns Universitet har netop vedtaget en ny innovationsstrategi, hvor et vigtigt element er at understøtte de forskere, som ønsker at omsætte deres forskning til nye virksomheder blandt andet via et tættere samarbejde med private investorer.

Venturefonden Eir Ventures, der har en samarbejdsaftale med UCPH Ventures, har været aktivt involveret i etableringen af GutCRINE, og Tobias Hornemans-Thielke, der er partner i Eir Ventures, skal være administrerende direktør i firmaet. Medgrundlægger af Eir Ventures, Stephan Christgau, er glad for at kunne etablere denne ”seed”-investering sammen med UCPH Ventures.

”Vi er begejstrede for at deltage i den første investering fra Københavns Universitets nye investeringsselskab. Den forskning, professor Oluf Borbye Pedersen og hans team har udført, er af højeste videnskabelige karat og har været det i årtier. Deres indsigter er helt afgørende for forståelse for tarmbakteriernes rolle i menneskelig sundhed. Original og innovativ forskning som denne er præcis hvad Eir Ventures leder efter, når vi støtter etablering af nye biotech-virksomheder,” udtaler Stephan Christgau.

 

Kilde: Københavns Universitet via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt