AaB rammer bunden

11 september, 2022 | 15:35
AaB stemplede atter ind som bundhold med blot 1-1 på hjemmebane mod Lyngby, der var tæt på at snuppe alle tre point til slut
AaB
Billedetekst: Foto: MinByAalborg

September-solskinnet bidrog til en smuk kulisse på Aalborg Portland Park, som var pænt besøgt denne søndag eftermiddag. Her kunne 8.657 sjæle se hjemmeholdet forhindre oprykkerne fra Lyngby i at indkassere sæsonens første sejr. Og så er det positive lige som sagt om det opgør.

AaB uden Ross og kramer med hovedskade

AaB har solgt Mathias Ross og med norske Granli ude, ja så er nordjyderne udfordret i midterforsvaret. Udfordringerne for Friis blev ikke mindre, da Lars Kramer måtte udgå med en hovedskade. Det betød at Sebastian Otoa fik sin debut efter en lille halv times spil.

Hjemmeholdet startede opgøret bedst, uden spillet på nogen måder var prangende og chancer og de gennemspillede angreb var få. Som en rodet første halvleg skred frem, kom gæsterne bedre med i opgøret. Men der manglede skarphed og fart i begge ender.

Syv minutters overtid var der lagt til og de minutter forstod gæsterne at gøre bedst brug af.

Lyngby slår til i overtiden

For fem minutter inde i tillægstiden fandt Adam Sørensen sin back-kollega Kasper Jørgensen på bagerste stolpe, og så stod der 1-0 til Lyngby ved pausen.

Der måtte ske noget, det kunne selv en blind se. Og Lars Friis valgte at bytte Malthe Højholt med Pedro Ferreira, som tilsyneladende var småskadet.

Lynreducering og fornyet håb

Anden halvleg var mindre end et minut gammel, da Allan Sousa kunne bringe balance i regnskabet og AaB på 1-1.

Mads Kikkenborg var for langsom i sin boldopgangen og så måtte Lyngby-keeperen sparke bolden ud i brystet på Allan Sousa. AaB-spilleren kvittede for venligheden med at sparke bolden over i det lange hjørne til 1-1. Bolden ramte en Lyngspiller, men ikke nok til at forhindre udligningen for hjemmeholdet.

Nu troede hjemmeholdets tilskuere måske, at gæsterne faldt sammen og der var dømt stormløb mod Lyngby-målet. Men chancerne, som i første halvleg, var cirka lige så sjældne som positive nyheder i TV-Avisen.

Lyngby fik kæmpet sig tilbage i opgøret og kunne have gjort det onde ved værterne, da ellers træfsikre Frederik Gytkjær fik en friløber, men angriberen kiksede sin afslutning som gik forbi højre målstolpe.

Friløber og næsten-straffespark

Få øjeblikke senere var et dybt suk i AaBs-felt udskiftet med et jubelbrøl, i Lyngbys da dommeren pegede på pletten og dømte straffe. Men en VAR-gennemgang afslørede, at Lyngbyspilleren Tochi Chukwuani trådte Oliver Ross over foden uden for feltet. Straffesparket blev konverteret til en frispark, som symptomatisk for kampen løb ud i ingenting for hjemmeholdet.

AaB prøvede, men både tanke og handling var som i slowmotion og det blev aldrig farligt. Aalborgenserne har store problemer, når de skal skabe noget. Og selv om det var defensiven man var bekymret for før kampen, så var det offensiven der svigtede stort. Hvor man for alvor mangler en målscore.

Kæmpe chance til gæsterne i overtiden

I tillægstiden fik Lyngby en kæmpe mulighed for at “røve” alle tre point og dermed sæsonens første sejr. Men Mathias Kristensen måtte se sin afslutning gå langt over mål.

1-1 endte opgøret til pibekoncert fra tilskuerne og en Kristoffer Pallesen der mente, at holdet leverede “en okay præstation”

Nordjyderne har nu spillet ni kampe og har indkasseret ni point.  Næste opgave er arvefjendeopgøret mod AGF.

 

DEKLARATION
Alt. tekst:AaB
Titel:AaB
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden