Den tunge trafik vandt frem i maj 11 juni, 2023 | 04:00 - Af Victoria Strøbæk Nyhed - Tal viser, at tung trafik såsom lastbiler steg i maj måned. Der var desuden i stigning i elkøretøjer. Billedetekst: Foto: De Danske Bilimportører Beskrivelse: lastbil I maj blev der solgt 2313 varebiler, hvilket betød en lille fremgang, på i alt 12 enheder, svarende til en vækst på 0,5 procent sammenlignet med maj måned sidste år. På trods af den beskedne stigning betød dette, at varebilsalget var stigende for første gang siden august 2022, hvilket er et brud med den ellers negative salgsudvikling. Særligt de elektriske varebiler blev flere i maj måned. Det totale antal enheder var 228 sammenlignet med 127 enheder i maj 2022. Varebiler med el som drivmiddel udgjorde 9,9 procent af det samlede varebilsalg i maj. Til sammenligning udgjorde andelen af elbiler i maj 2022 kun 5,5 procent af varebilsalget. Udviklingen i elektrificeringen af varebilsalget er dermed steget med 78,6 procent på blot et år. ”Måned efter måned ser vi, at den tunge transport bliver grønnere. Dette er en afgørende faktor for at klimamålene om at mindske den samlede CO2-udledning” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører. I salget af lastbiler i maj måned var der stor fremgang. I maj blev der indregistreret 494 nye lastbiler, hvilket er 95 flere enheder end i maj 2022, hvor der blev solgt 399. Fremgangen i antallet af nye lastbiler udgør en procentvis fremgang på i alt 23,8 procent. Hos lastbilerne var andelen af solgte enheder på el også markant. Maj bød således på 35 elektriske lastbiler svarende til 7,1 procent af totalsalget. Dette er en stor stigning i forhold til maj 2022, hvor elektriske lastbiler blot udgjorde 0,8 procent af totalsalget. ”Det er positivt, at lastbilerne vækster, og at der fortsat er stor fremgang i det elektriske salg. Maj måned har generelt været en god måned den tunge transport.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører. Kilde: De Danske Bilimportører via Ritzau Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More