Anbragte danske børn taler ud

Historiker og museumsinspektør ved Danmarks Forsorgsmuseum Jeppe Wichmann Dam Rasmussen har redigeret bogen, der falder i tre dele. Han har desuden skrevet bogens første del, som handler om perioden 1900-1920 og bygger på udvalgte institutioners bevarede skriftlige materiale fra den tid. Til trods for at børnene sjældent blev hørt den gang, er det lykkedes at finde en række personlige breve til og fra familie eller forstandere og gengivelser mellem børn og institutionens ansatte. De mange forskellige brikker danner til sammen et billede af, hvorfor børnene blev anbragt, hvordan de voksne så på dem, og hvordan de selv oplevede deres anbringelse.

I bogens anden del tages der udgangspunkt i en række små mundtlige erindringsglimt, hvor tidligere anbragte ser tilbage på deres anbringelser i perioden fra 1944-1980. Mange erindringsglimt kredser om afsavn, ensomhed, misbrug og vold, men der er også glimt af venskaber, omsorg og håb. Det er fortællinger fra voksne mennesker, der reflekterer over deres anbringelse. Denne del er skrevet af ph.d. og historiker ved Danmarks Forsorgsmuseum Jacob Knage Rasmussen.

Bogens sidste del er skrevet af 11 unge og voksne med anbringelsesbaggrund. De deler tanker og oplevelser fra børnehjem, døgninstitutioner eller plejefamilier i perioden fra 1981-2023. Her er stærke fortællinger om den første dag som anbragt, samværet med den biologiske familie, højtider, afsavn og alt andet, der hører til livet som anbragt uden for hjemmet. De anbragte børn får ordet og fortæller frit om den hverdag, der er blevet deres som systemets børn.

Udsagnene i Anbragt – stemmer fra børneforsorgen fra 1900 til i dag bringer børneforsorgens fortid, nutid og dermed også fremtid til debat, så systemet kan lære at sætte gode rammer for børn, der ikke kan være hjemme. De børn bør ikke føle yderligere svigt, når de møder systemet.

Bogen udgives den 16. juni.

Kilde: Turbine Forlaget A/S via Ritzau