Genoplev barndommens magi i Den uendelig historie på Nordkraft

11 april, 2022 | 07:00
- Af Anna
I næste uge sætter Biffen i Nordkraft alletiders eventyrfilm på, så du nu kan se eller gense filmklassikeren Den uendelige historie.
Biografsal
Billedetekst: Foto: Billedarkiv

Tirsdag aften d. 12. april åbner Biffen i Nordkraft op for Cinemateket og byder folk indenfor til at nyde klassikeren Den Uendelige Historie. Denne filmversion fra 80’erne har gennem årene nærmest opnået kultstatus og en bred skare af fans. Filmen er en adaptering af den populære bog af samme navn skrevet af den tyske forfatter Michael Ende og udgivet i 1970’erne.

Den Uendelige Historie handler om drengen Bastian og hans rejse ind gennem siderne i en bog til en fantasiverden. Bastian har mistet sin mor, og hans forhold til faren er køligt. Da han finder en støvet bog i en gammel boghandel, åbner der sig en helt anden verden for ham. I det øjeblik han åbner bogen, rejser han ind i en fantastisk verden kaldet Fantasia, hvor han sammen med en lykkedrage forsøger at redde Den Barnlige Kejserinde.

Den oprindelige historie blev blev skrevet på tysk, men filmen er engelsksproget og forståelig for både børn og voksne.

Filmen begynder kl 18.30 og varer godt to timer. Udover en spændende historie byder Biffen på sodavand til børnene og kaffe til de voksne.

Du kan købe billetter til filmen hos Biffen i Nordkraft.

DEKLARATION
Alt. tekst:Biografsal
Titel:Kulturlivet
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden