Errant fra Aalborg hentede investering i Løvens Hule

Errant fra Aalborg hentede investering i Løvens Hule
Billedetekst: Foto: Errant pressefoto

Aalborg-iværksætterne bag Errant fik en Løve med ombord

De tre unge iværksættere bag Errant mødte op til Løvens Hule på DR med et ønske om en investering. 200.000 kroner mod 10 % af deres virksomhed. Det gav en værdisætning på to millioner kroner, som ikke virkede urealistisk – ej heller for løverne. De fik pæne ord med på vejen som værende “hårdtarbejdende” og ganske kompetente, men alligevel flød det ikke med bud fra alle løver – primært af én årsag.

“Hvad gør jeres sneaks unikke?”

Det var et af de mange spørgsmål fra de potentielle investorer i programmet. En af de tre ejere, Christian Fuglsang, forklarede hertil, at deres sneaks ganske rigtigt minder om andre på markedet, men at der ligger et kæmpe vækstpotentiale i, at Errant sælger dem udenom fordyrende mellemled. Ved at undlade forhandlerleddet, kan man bringe prisen ned, men holde kvaliteten oppe.

Christian Arnstedt med på rejsen

At det blev Christian Arnstedt, der til sidst bød ind med en investering i Errant, er ejerne glade for. Arnstedt arbejder i forvejen med en lang række brands, der sælger til forbrugerne på samme måde, så han har viden og erfaring at bringe til bordet. Den erfaring og sparring er det, der tæller mest for ejerne af brandet. Det kan de nemlig bruge til meget her på deres eksplosive rejse, der indtil videre har bragt dem fra webshop og butik til nu en investering i bedste sendetid på kun 2 år. Så klarer de også, at investeringen fra Christian Arnstedt samtidig betød, de måtte afgive 20 % af deres virksomhed og ikke kun de 10 %, de gik ind til programmet med.

Errant er i gang med en kæmpe udvikling, der kun går fremad efter programmet. De går i overvejelser omkring det svenske, tyske og norske marked. De har for nu én fysisk butik i Bredegade i Aalborg og planlægger ikke flere på nuværende tidspunkt. Nu skal webshoppen vækstes og markedsføringen løftes.

 

DEKLARATION
Kilde:Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- AktivSøparken 4, 9440 Aabybro
Alt. tekst:Errant fra Aalborg hentede investering i Løvens Hule
Titel:Christian_Rasmus_Mads
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden