Ny forskning fra Aarhus Universitet viser potentiale for behandling af kroniske nyresygdomme

Kronisk nyresygdom udgør et stigende problem både nationalt og internationalt. En ny forskningsundersøgelse fra Aarhus Universitet har nu identificeret en ny mekanisme i nyrerne, som kan have en afgørende betydning for behandlingen af denne sygdom. Studiet viser, at et protein ved navn PCSK9, der er kendt for sin indflydelse på kolesterolniveauet i blodet og øget risiko for hjertekarsygdomme, også har uventede effekter i nyrerne. Opdagelsen af denne mekanisme kan potentielt åbne døren for nye behandlingsmuligheder.

“Ny viden viser, at PCSK9-proteinet, udover sin rolle i reguleringen af kolesterolniveauet, også har helt nye og uventede virkninger i nyrerne. Vi har fundet ud af, at proteinet regulerer en receptor i nyrerne, som styrer, hvor meget protein der udskilles i urinen. Denne opdagelse kan potentielt anvendes til behandling af patienter, hvis nyrer er overbelastede og derfor har en ophobning af protein i urinen,” forklarer Lektor Kathrin Weyer, sidsteforfatter på studiet og tilknyttet Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Nyrerne spiller en afgørende rolle som kroppens rensningsorganer. De filtrerer blodet, fjerner affaldsstoffer og giftstoffer og sender vigtige stoffer som sukker og aminosyrer tilbage i blodet. Når nyrerne ikke fungerer korrekt, opstår der ubalance i kroppen, hvilket kan føre til forgiftning, væskeophobning og i mange tilfælde hjertekarsygdomme med en øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde, som er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark.

I Danmark lider mere end 10% af den voksne befolkning af kronisk nyresygdom, hvilket også indebærer en øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Det nye studie peger dog på muligheden for en ny behandlingsstrategi. Kathrin Weyer uddyber:

“Vi har opdaget, at PCSK9-proteinet, som er kendt for sin rolle i behandlingen af hjertekarsygdomme, også har uventede effekter i nyrerne. I vores studie har vi observeret, at dette protein regulerer en receptor i nyren, som er ansvarlig for mængden af protein, der udskilles i urinen. Denne opdagelse åbner muligheden for at behandle patienter, hvis nyrer er overbelastede og lider af en ophobning af protein i urinen,” udtaler hun.

I nyrene spiller megalin-receptoren en central rolle i optagelsen af filtrerede proteiner. Hos patienter, hvor receptoren ikke fungerer optimalt, bliver systemet overbelastet, hvilket resulterer i tilstanden proteinuri, hvor der er et unormalt højt niveau af protein i urinen. Proteinuri er en vigtig indikator for nyresygdom og en kritisk risikofaktor for udviklingen af kronisk nyresygdom. I studiet blev det netop påvist, at PCSK9-hæmning kunne hjælpe med at regulere megalin-receptoren og dermed nyrernes evne til at optage filtrerede proteiner.

Det bemærkes, at PCSK9-hæmmere allerede anvendes i behandlingen af hjertekarsygdomme verden over for at reducere forhøjet kolesterol. Derfor er det vigtigt at fastslå, om PCSK9-hæmning også kan anvendes til behandling af nyresygdomme, udtaler Kathrin Weyer:

“Kronisk nyresygdom er et voksende problem både nationalt og globalt, og der er behov for nye behandlingsmuligheder. Vi har påvist en ny molekylær mekanisme, hvorved PCSK9 påvirker udviklingen af proteinuri. Denne mekanisme var tidligere ukendt,” forklarer hun.

Kathrin Weyer og hendes forskningshold håber nu at kunne udforske yderligere anvendelser af PCSK9-hæmmere i behandlingen af nyresygdomme.

“Vores studie lægger grundlaget for yderligere undersøgelser, der skal undersøge, om PCSK9-hæmning kan være gavnligt i behandlingen af nyresygdomme. Hvis vi bekræfter, at det er tilfældet, kan vi relativt hurtigt tilbyde nyrepatienter en helt ny behandlingsform,” tilføjer hun.