Risiko for isslag og ”frysende våde vejbaner” i weekenden 10 marts, 2023 | 21:00 - Af Victoria Strøbæk Erhverv -Nyhed - På trods af at vejene er glatte nu, er det intet i forhold til hvad weekenden kan byde på. Billedetekst: MinByAalborg Nordjyske bragte d. 10. marts nyheden om at weekenden kan byde på meget glatte veje. Nordjyske trafikanter har den sidste uge haft udfordringer med glatte veje og snedriver, hvilket har ført til flere glatføreuheld. Heldigvis har mange været forsigtige og fulgt politiets opfordringer. I weekenden er det vigtigt at fortsætte med at være forsigtige pga. risiko for isslag og det, DMI betegner som “frysende våde vejbaner”. Pas også på sne på mindre veje og nye snebyger, når man kører hjem fra arbejde fredag. – Der ligger nogle byger og driver rundt omkring, og det bliver ved det meste af fredagen, fortæller vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra DMI til Nordjyske. DMI’s vejrkort viser sne i Vendsyssel, Aalborg og Vesthimmerland fredag eftermiddag, men i mindre mængder end tidligere på ugen. Det er dog svært at forudsige præcis, hvor sneen vil falde. – Der er stor usikkerhed forbundet med byger. Hvis de rammer samme sted, kan de give flere centimeter sne, mens andre helt undgår at få noget, siger Hans Peter Wandler til Nordjyske. Lørdag forventer han flere snebyger i Nordjylland fra nordvest, mens søndag bringer et nyt vejrsystem fra Nordsøen. Der er dog også andre ting end sne på vejene, som nordjyske trafikanter skal være opmærksomme på. – Det er jo forår ifølge kalenderen, så solen har mere magt. Det betyder, at sneen kan smelte om dagen. Når det så bliver koldere op ad dagen, fryser det igen. Og så får vi det, vi kalder frysende våde vejbaner, fortæller Hans Peter Wandler til Nordjyske. Han fortæller desuden, at vi kan forvente kolde nætter, og søndag er der ekstra risiko for isslag, hvilket kan gøre vejene spejlglatte på kort tid, hvis nedbøren skifter til regn og rammer de kolde vejbaner. Han konstaterer, at det ikke er klassisk forårsvejr de har til os i Nordjylland, men at det nu også gælder for hele landet. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More