Føtex fjerner T-shirt fra deres sortiment efter Twitter-opslag

9 juni, 2022 | 12:00
Et Twitter-opslag med et billede af en T-shirt fra tøj-afdelingen i Føtex med teksten: "Fars hus. Fars regler" skabte debat. Nu har Salling Group valgt at fjerne T-shirten fra butikkens sortiment.
Billedetekst: Foto: Billedarkiv

Et Twitter-opslag med et billede af en T-shirt fra tøj-afdelingen i Føtex har skabt debat på det sociale medie. Det er T-shirtens tekst “Fars hus. Fars Regler”, som har fået folket op af stolene. Samtidig har det fået den konsekvens, at T-shirten er fjernet fra butikkens sortiment. På baggrund af opslaget er der ligeledes opstået en debat om kønsroller.

Det er forfatter og journalist Rikke Viemose, som står bag opslaget på Twitter. Her har hun postet billedet af T-shirten med billedteksten: Set i Føtex i dag

På mindre end et døgn var der kommenteret på opslaget i sådan en grad, at Salling Group reagerede ved at svare tilbage, at T-shirten ville blive fjernet fra butikkerne. Kommunikationskonsulent Jacob Krogsgaard Nielsen fra koncernen meldte også ud, at det skrevne budskab på den kortærmede trøje er “dumt og utidigt”.

Salling Groups reaktion kritiseres

Salling Groups reaktion kritiseres i kommentarfeltet. Den konservative politiker Rasmus Jarlov gør sig særligt bemærket med hans kritik af reaktionen. Han skriver på Twitter, at: “det mikroskopiske segment af usikre mennesker, som bliver fornærmet af kønsroller, har alt for stor indflydelse”.

Kageperson fra Lagkagehuset har vækket vrede tidligere på ugen

Tidligere på ugen har der været en heftig debat om Lagkagehusets kageperson, som er bagerkædens tiltag for at skabe mangfoldighed og give plads til alle. De mennesker, som ikke identificerer sig med de binære kønsroller skal også inkluderes ifølge bagerkæden.

Flere kendte danskere har været ude og kommentere på navneændringen. Blandt andet Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti var til stede i kommentarfeltet, hvor hun annoncerede et boykot af Lagkagehuset.

DEKLARATION
Titel:t-shirt
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden