Louis Nielsen støtter Onkel Reje – og bliver svinet til

9 maj, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Optikerkæden vil dog fortsat give sin mening til kende i den offentlige debat.
Info:
Foto: Dawid Sokolowski, Unsplash.

Mads Geertsen, manden bag Onkel Reje, som er en af DR’s mest kendte karakterer i kanalens børneunivers, har været udsat for chikane og trusler i denne uge. Det har han i så stor en grad, at han har valgt at sygemelde sig.

 

De voldsomme beskyldninger mod Onkel Reje har sat Ramasjang-karakteren på pause.

 

Louis Nielsen, der har hovedsæde i Aalborg, ville ikke finde sig i chikanen mod Onkel Reje. De viste deres støtte på firmaets Facebook-side.

 

”Snæversynethed kan vi desværre ikke afhjælpe. #OnkelReje❤️,” skrev Louis Nielsen ledsaget af et billede af et par briller med Onkel Reje-farver i baggrunden.

 

Opslaget blev taget positivt imod af de fleste, men enkelte brød sig ikke om støtten. Et højrøstet mindretal fik Louis Nielsen til at lukke kommentarsporet efter voldsomme anklager mod Onkel Reje og hårde ord mod Louis Nielsen.

 

”Det er ærgerligt, at vi er nødsaget til at lukke kommentarsporet. Vi accepterer og godkender, at folk ikke nødvendigvis er enige i vores budskab, men derfor skal folk stadig skrive i en ordentlig tone og uden af komme med meget grimme og voldsomme beskyldninger,” lyder det fra Rune Steiness, PR-ansvarlig hos Louis Nielsen.

 

Flere personer har truet med at starte en shitstorm mod Louis Nielsen.

 

”Jeg frygter ikke, at der starter en shitstorm mod os på baggrund af opslaget. Langt de fleste er med os og støtter Onkel Reje. Det er vigtigt for os at vise vores støtte for at passe på manden bag Onkel Reje, som i den bedste mening underholder en masse børn i hele landet. Beskyldningerne mod ham er taget ud af kontekst, og personerne bag hetzen har en enøjet tilgang til debatten. Vi vil med opslaget vise, hvilke værdier Louis Nielsen står for,” siger Rune Steiness.

 

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
TAGS:Facebook mobil
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt