Ny omgang Aalborg Try Out: Foreningsliv vil skabe fællesskaber for unge studerende

9 februar, 2023 | 08:04
- Af Redaktion
Nye studerende på Aalborgs mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan hen over foråret prøve sig af i en masse foreningsaktiviteter. Målet er, at blandt andet klatring, floorball og yoga skal skabe fællesskaber og glade studerende.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Hvad med at gå direkte fra sidste time på skolebænken ned til klatrevæggen i Klatreklubben på Annebergvej? Eller måske skulle I prøve jeres evner med en kårde i fægteklubben? Og måske med en ny studiekammerat under armen? Hen over foråret er en udvalgt del af Aalborgs foreningsliv åben for nye studerende i hele kommunen. Aalborg Kommune tilbyder sammen med uddannelsesinstitutionerne og foreningslivet en ny omgang gratis aktiviteter. Det kaldes Aalborg Try Out.

“Jeg er glad for, at vi igen tilbyder de unge studerende en god mulighed for at møde Aalborgs rige og varierede fritidsliv. Vi vil gerne give et skub til dem der mangler at komme ud i de her sunde og aktive fællesskaber. Jeg kan kun opfordre de unge studerende til at melde sig til. De kan jo være heldige både at finde en ny passion og fritidsbeskæftigelse og ikke mindst nye venner,” siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Direkte fra skole til forening

I 2021 var aktiviteterne en stor succes i forbindelse genstartspakkerne efter Corona, og mange studerende fik prøvet både nye og klassiske fritidsaktiviteter og den succes forsøger man nu at gentage. Fra 6. februar og indtil slutningen af april kan du prøve en stor buket af forskellige aktiviteter. Blandt andet:

Klatring/Bouldering i både GAME Streetmekka Aalborg og i Aalborg Klatreklub på Annebergvej.
Fægtning i Aalborg Fægteklub
Floorball på Skansen
Yoga på Skansen
Spinning på Skansen
Streetbasket i GAME Streetmekka Aalborg
Og meget mere….

Se aktiviteterne og tilmeld jer her: Aalborg Try Out

“Alle tilbuddene er gratis for de studerende over en periode på 12 uger. Og vi arbejder meget på at gøre det praktisk let at deltage sammen med klassekammeraterne lige efter skoletid. Det kan være svært at komme afsted igen, hvis først man er kommet hjem fra skole. Her hen over foråret fokuserer vi primært på markedsføring overfor ungdomsuddannelserne, men alle med et studiekort er velkommen til at tilmelde sig aktiviteterne,” siger Nadia Tind Hansen, koordinator af Bevæg Dig For Livet i Aalborg Kommune.

Planen er at Aalborg Try Out efter sommerferien skal køre igen i en endnu større version, hvor man også vil markedsføre sig overfor de videregående uddannelser igen.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Pressemeddelelse: Aalborg kommune
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt