Chokolademester og d’Angleterre-kok rykker ind på Kunsten

8 september, 2022 | 05:00
Thomas Mathiesen er ny køkkenchef og Cæcilie Dolleris ny souschef på Brasserie Kunsten - og netop de to er ikke hvem som helst. Der er nemlig tale om en tidligere d'Angleterre-kok og en Dansk Mester i chokolade.
Kunsten-baghave
Billedetekst: Foto: Billedarkiv

Der er netop kommet to nye navne til på Kunsten. Der er tale om Thomas Mathiesen, der netop er tiltrådt som ny køkkenchef, samt Cæcilie Dolleris der er tiltrådt som souschef. For nogle vil de to navne nok få en klokke til at ringe i baghovedet, og det er med god grund.

Thomas Mathiesen

Den erfarne køkkenchef kommer fra en stilling som køkkenchef ved Kaffe Fair. Tidligere har han arbejdet både på Hotel d’Angleterre, Comwell Rebild Bakker og har stået for Grilleriet hos Weber.

Cæcilie Dolleris

Mens hun er ny souschef og konditor hos Kunsten, har hun tidligere arbejdet på Søllerød Kro og Musikkens Hus. Måske du derudover kender hendes kager fra Cakes by Cici. Cæcilie er desuden intet ringere end Danmarksmester i chokolade.

Du kommer altså derfor i rigtig gode hænder hos Brasserie Kunsten.

“Vi er et hus, der er kendt for høj kvalitet, uanset om det gælder streetfood til Summer Lounge, eftermiddagskaffe og -kage, lækker aftensmad til hele familien eller eksklusive ferniserings- og forretningsmiddage. Vi har udvidet vores åbningstid til 21.00 tre aftener om ugen, hvor mange gæster også nyder aftensmaden eller vin og snacks i brasseriet. Det er en kæmpe glæde, at vi har formået at tiltrække så stærke kapaciteter som Thomas og Cæcilie, og vi ser frem til, at de sætter deres præg på Brasserie Kunsten og giver alle vores gæster store smagsoplevelser”, siger Karen Bering, partnerskabschef på Kunsten i en pressemeddelelse.

DEKLARATION
Alt. tekst:Kunsten-baghave
Titel:kunsten
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden