72-årig mand blev dømt for grov vold 7 oktober, 2022 | 08:00 - Af Camille Lund Nyhed - I marts måned mistede en 72-årig mand besindelsen, da han påkørte en parkeringsvagt, som var i færd med at give ham en bøde. Nu er den 72-årige blevet idømt en fængselsstraf. Billedetekst: Foto: MinByAalborg Beskrivelse: Dom I marts måned endte en 72-årig mand med at påkøre en parkeringsvagt flere gange, fordi vagten var i gang med at give ham en bøde. Den voldsomme reaktion har nu medført en dom på 60 dages ubetinget fængsel og en frakendelse af kørekortet i et år til den 72-årige. Det fortæller anklager Mette Høg til det regionale mediehus. I samme omgang fortæller anklageren at, episoden fandt sted ved medicinerhuset ved Sygehus Syd, hvor den 72-årige holdt ulovligt parkeret. Derfor blev han bedt om at flytte sin bil, men det nægtede han at gøre. Derefter begyndte parkeringsvagten at notere mandens nummerplade, hvilket udløste en kraftig reaktion. Den 72-årige kørte flere gange ind i parkeringsvagten med sin bil. Dette blev dokumenteret med videooptagelser fra området, som blev afspillet i retten. Parkeringsvagten har efterfølgende været sygemeldt og modtaget psykologisk hjælp. Den 72-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen med det samme. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More