Kommunernes planer for børns online tryghed er meget forskellige

Allerede tilbage i januar modtog Aalborg Kommune, med rådmand for job og velfærd i Aalborg Kommune Nuuradiin S. Hussein (S) i spidsen, midler til at igangsætte et projekt, der bruger en algoritme til at afsløre digitalt had og finde nye måder at forebygge det på.  

Aalborg Kommune var landets første til at sætte ind på den front. Nu viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Red Barnet, at tre ud af fire kommuner stadig mangler en plan for, hvordan børn og unges online digitale krænkelser, skal gribes an. 

Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse. 

Undersøgelsen præsenteres på en stor konference om børn og unges digitale liv på Christiansborg i dag, hvor Red Barnet sætter fokus på børns ret til hjælp, når de udsættes for digitale krænkelser og overgreb. “Børn skal kunne være lige så trygge online som offline – uanset deres postnummer”, siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen. 

Vigtige spørgsmål mangler svar 

Hvordan forebygger kommunen digitale krænkelser blandt børn og unge? Hvem på skolen vurderer, om et barn, der har fået delt et nøgenbillede, har brug for psykologhjælp? Hvornår skal forældrene orienteres? Hvem vurderer, om der er behov for en politianmeldelse? Og hvad siger handleplanen om, hvordan en lignende digital krænkelse kan undgås i fremtiden? 

Spørgsmål som disse kan det være svært at finde svar på i mange af landets kommuner. I de lovpligtige beredskabsplaner for, hvordan kommunerne vil bekæmpe overgreb mod børn og unge, er fokus på fysiske og psykiske overgreb og i langt mindre grad på digitale overgreb som for eksempel grooming, deling af intime billeder og trusler online. 

Børn og unge oplever ulige adgang til hjælp
I Red Barnets rådgivning SletDet mærkes den ulige adgang til professionel hjælp også. Det forklarer psykolog og rådgivningschef Lina Sjögren. 

– Når vi bliver kontaktet af børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser, ser vi, at der er stor forskel på den hjælp og støtte, som de bliver tilbudt rundtom i kommunerne. Sådan skal det ikke være. Det skaber utryghed hos både børn og forældre, når de får oplevelsen af, at der ikke er nogen, der kan hjælpe dem – at de professionelle er lige så meget i tvivl om, hvordan de skal gribe situationen an, som de selv er. Hvis digitale krænkelser indarbejdes i beredskabsplanerne og derefter implementeres lokalt, kommer rammen på plads. Så er der skabt et bedre grundlag for, at alle medarbejdere – lige fra læreren til SSP-medarbejderen – ved, hvilke procedurer og retningslinjer der er for at sikre alle børn og unge den rigtige hjælp og støtte, siger Lina Sjögren. Aalborg MKommune