Trivsel bland unge kan blive et af de helt store emner i valgkampen

6 oktober, 2022 | 14:00
Med det stigende antal unge, der mistrives bliver fokusset på at løse problemet kun mere presserende.
mistrivsel, psykiatri, unge, av av
Billedetekst: Foto: Billedarkiv
Beskrivelse: mistrivsel, psykiatri, unge, av av

Trivsel skal være nøgleordet i valgkampen, hvis det står til DUF. I august præsenterede DUF, sammen med Mandag Morgen, en frirumsanalyse, der afslørede kedelige tal om trivslen blandt 16-24-årige danskere. 61 procent af unge føler sig ”ofte eller hele tiden” presset, og mange unge kæmper med at finde frirum i deres hverdag. Det ungeperspektiv skal ind på Christiansborg, mener DUF. For selvom 18-29-årige udgør 20 procent af den danske befolkning er kun 6 procent af folketingsmedlemmerne i ungealdersgruppen, skriver DUF.

”Valgkampe er en fest for vores demokrati. I DUF sætter vi fokus på unges trivsel, og håber at vi kan få sat til debat, hvordan vi som samfund skal løse trivselskrisen. Derudover mener vi, at der er brug for flere unge politikere i Folketinget, så vi kan sikre at unges perspektiv er repræsenteret i politiske beslutninger”, siger forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Christine Ravn Lund.

Og fokusset på trivslen blandt unge kan også blive en af de helt store emner i valgkampen.

I Nordjylland er situationen kritisk

I Aalborg har man set stigende efterspørgsel på hjælp til unge med problemer med deres mentale helbred. I tidligere artikler af MinByAalborg udtalte både Headspace Aalborg og Ungevejledningen, at antallet af unge, der henvendte sig for at få hjælp var steget markant de seneste år.

-De unge i dag bliver stillet en række krav om, at de skal præstere hele tiden. Hvor end de vender sig hen, så bliver der stillet krav. Tempoet i samfundet er så højt, at falder man af vognen, så er man bange for aldrig at komme med igen. Vi ser at kompleksiteten af de unges problemer er blevet værre. Det er ikke kun ét problem, de har med til os, udtalte socialrådgiver Marianne Gaarde.

Derudover vedtog Region Nordjylland for nyligt budgettet for 2023, hvor psykiatrien blev tildelt ekstra 19 millioner for at løse de massive udfordringer sektoren stod over for. Særligt blev børne – og unge psykiatrien tilgodeset med 14 millioner ud af det 19.

Mads Duedahl udtalte sig i den sammenhæng om situationen til MinByAalborg i et interview:

-Psykiatrien i Region Nordjylland er enormt presset. Vi har landets længste ventelister på udredning og behandling af børn og unge. Det eneste ansvarlige at gøre er at prioritere psykiatrien med flere midler. Der er noget galt med vores samfund, når flere og flere unge mennesker kommer ud i situationer, hvor deres mentale helbred kommer under pres. De møder hele tiden forventninger, som de skal leve op til. Mange bliver kastet ud i nogle forfærdelige situationer.

DEKLARATION
Alt. tekst:mistrivsel, psykiatri, unge, av av
Titel:desperate-2293377
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden