Kreaheltene holder fest med børnene på Aalborg Universitetshospital

5 september, 2022 | 17:00
I denne uge inviterer Kreaheltene de indlagte børn på Aalborg Universitetshospital til en kreativ fødselsdagsfest. Festen skal skabes sammen med børnene, men holdes i anledningen af Kreaheltenes egen 2årige fødselsdag.
Billedetekst: Foto: Billedarkiv

Kreaheltene er sat i verden for at skabe et kreativt frirum for indlagte børn. I denne uge fejres det, at det nu er to år siden, at de gjorde deres indtog på de danske børneafdelinger.

Kreaheltene inviterer de indlagte børn op af sengen og ind i et univers af fødselsdag, leg og kreativitet.  

Med ’fødselsdagsfest’ som tema skal børnene være med til at lave deres eget pynt og synge fødselsdagssang – alt sammen lavet ud af kreative materialer. Således får sygdommen lov at træde i baggrunden for en stund, mens kreativiteten og fantasien flyder frit. 

Og det er netop fantasien, som Kreaheltene puster liv i, udtaler Henriette Madsen , generalsekretær i Børneulykkesfonden i et interview med Aalborg Avis: 

”Vores Kreahelte oplever tit, at de indlagte børn virkelig lever sig ind i de kreative projekter. Og netop fordybelse og frirum er også grunden til, at vi introducerede Kreaheltene. Det kreative værksted skal være et sted, hvor børnene kan slippe fantasien løs og kaste sig over forskellige kreative lege og aktiviteter. Derfor glæder vi os også til at fejre mærkedagen sammen med børnene.” 

Kreaheltene er siden opstarten blevet en fast del af hverdagen på 13 børneafdelinger i Danmark.  

Tid og sted:

Sted: Det kreative værksted på Aalborg Universitetshospital 

Tirsdag d. 6. september fra kl. 10-14

Onsdag d. 7. september fra kl. 9-13

DEKLARATION
Kilde:Aalborg Avis
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden