Pirates gjorde det igen-igen

Det lyder efterhånden som en genudsendelse lørdag aften på TV2, men Piraterne gjorde det igen. Først kommer nordjyderne bagud – og så vinder de.

Aalborg Pirates er inde i, hvad man vist godt kan tillade sig at kalde et vanvittig kampprogram. Onsdag var det Bulldogs der gik planken ud og torsdag aften blev det så Tyrene fra Rødovres tur til at mærke sablen i ryggen.

Tilskuerne i Rødovre fik fra start valuta for alle pengene i en hæsblæsende 1. periode med hele syv scoringer. Der kastede blandt andet et hattrick af sig til Pirates canadiske forward Stephen Anderson. Den målrige første periode endte med en 4-3 føring til hjemmeholdet og så var alt jo som det plejer at være. Aalborgenserne var bagud.

Det betød blandt andet et målmandskifte til 2. periode, hvor George Sørensen tog over i stedet for Frederik Søgaard der havde fået chancen fra start.

Var der ophørsudsalg og Hawaii-hockey på menukortet i 1. periode, så er der ingen tvivl om, at begge trænere havde talt med store bogstaver i pausen og der kom da også langt mere fokus på defensiven for de to hold.

En enkelt scoring blev det til i 2. og 3. periode. Begge tilfaldt Aalborg Pirates. Efter føringensmålet i 3. periode, blev Piraterne presset hårdt i slutningen af kampen, da hjemmeholdet satsede alt med målmanden ude, men en solid defensiv foran George Sørensen holdt stand. Og så kunne de sejrsvante Pirater sætte sejl mod Nordjylland med endnu tre point på kistebunden.

Nu venter der så aalborgenserne en hel dags pause, før Herlev Eagles kommer på besøg lørdag klokken 20.00.

DEKLARATION
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden