Ny EU-lov: Slut med farverige tatoveringer.

4 januar, 2022 | 11:30

Fra og med i dag, d. 4. Januar 2022, træder nye EU-regler i kraft, hvilket betyder en større reducering i farveudvalget til tatoveringer hos landets tatovører.

Har du påbegyndt en eller flere farvestrålende tatoveringer, som kræver adskillige besøg hos din tatovør, så er der fra og med i dag skidt nyt, der desværre kan påvirke det færdige resultat.

EU’s nye kemikalielovgivning er fra dags dato netop trådt i kraft, hvilket bl.a. betyder, at en række af de hidtidige indholdsstoffer i tatoveringsblæk ikke længere må anvendes. Dette betyder at der skal der helt nyt blæk til de fremtidige tatoveringer, og har derfor også medført, at der nu ikke længere er et lige så stort udvalg af farver, at råde over, som tidligere.

Producenterne har haft kort varsel til at nå at lave nye produkter, hvilket har medført bange anelser hos en række af tatovørerne, om udsigt til nødsaget lukning. Men der dog udsigt til gode nyheder. Artistic Tattooing i Aalborg har, blandt andre, allerede fået de første sendinger af den nye blæk hjem, og der er mere på vej – så bliver der ingen lukning og slukning, trods de nye EU-regler. Dog kan det ikke udelukkes, at en håndfuld af kunderne, og mere specifikt deres kroppe, vil blive påvirket af lovændringen.

– Vi har forsøgt at gøre projekterne færdige eller halvfærdige, så vi eksempelvis har fået lavet det, vi skal med en bestemt farve, inden vi ikke kan bruge den mere. Det er ikke alle kunder, der har nået at komme herind, og der må vi så se, hvad vi kan gøre med det nye, vi får. I gamle dage havde vi heller ikke så mange farver. Der blandede vi farverne, og det må vi så til at gøre igen, siger Dennis Weyts fra Artistic Tattoing, som trods den nye lovændring forbliver optimistisk.

DEKLARATION
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden