Forbrugere vil have salg af tobak i butikker fjernet

3 juli, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
To ud af tre adspurgte i ny meningsmåling mener, at nikotin og tobak skal flyttes til særbutikker. Kræftens Bekæmpelse opfordrer Folketinget til at fjerne tobak og nikotin fra alle dagligvarebutikker og kiosker ved lov.
Info:
Foto: Mathew Macquarrie, Unsplash.

Lidl har åbnet en ny butik, hvor tobakken er helt forsvundet fra hylderne. Nu lyder de første tilbagemeldinger positive.

“Kunderne har taget godt imod initiativet – vi får masser af positiv respons. Og jeg har bestemt ikke indtryk af, at det får nogen til at holde sig væk, at vi ikke sælger cigaretter. Vi har mange kunder i vores nye tobaksfri butikker,” fortæller Khalil Jehya Taleb, viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark.

67 procent af de adspurgte i en ny måling foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse mener, at andre dagligvarebutikker og kiosker bør følge Lidls eksempel.

“Tallene viser massiv opbakning til at begrænse salget af tobak og nikotin. Når et flertal vil have salget ud af almindelige butikker og kiosker, er der ingen grund til at tøve. Rygning er hvert år skyld i 16.000 dødsfald i Danmark, og de fleste synes ikke, at cigaretter skal sælges sammen med mælk og leverpostej,” siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

Meningsmålingen viser, at der i alle partier undtagen Nye Borgerlige og Danmarks Demokraterne er et flertal for at flytte salget af tobak og nikotin til særlige butikker.

Kræftens Bekæmpelse håber på, at færre salgssteder, flere røgfri områder og højere priser på tobak og nikotin vil få flere til at stoppe med at ryge og afholde de unge fra at begynde.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
TAGS:Cigaret
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt