I en ny rapport viser Hanne Wittorff Tanvig og Lise Byskov Herslund, forskere fra Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet, at det metodiske fundament for en eventuel forsøgsordning bør drøftes.
Rapporten kommer i forbindelse med, at politikere snart skal tage stilling til, om der skal igangsættes en forsøgsordning, og hvad den skal kunne.
Startede i 2018
Forslaget om en frilandsbyordning blev rejst på Folkemødet i 2018.
Landdistriktsdebatten og de mange landsbyprojekter syntes at køre i tomgang, og det var til trods for, at der var mange nye potentialer for udvikling.
I 2021 blev forslaget rejst i Folketinget og fik for alvor vind i sejlene. En vind, der imidlertid blæste i mange retninger, da man i partierne havde for mange forskellige meninger om formål.
Dog var det tydeligt, at det tappede ind i den voksende politiske dagsorden om frisættelse.
På den baggrund besluttede en politisk forligskreds at spørge landsbyer og småøer om forslag til forsøgsprojekter. Projekter, som kunne bruges til baggrund for en videre behandling.
Men forligskredsen lagde derved spørgsmålet ud til de lokale samfund for at se, hvad en sådan ordning kunne handle om.
De åbent inviterede lokalsamfund fik i stedet relativt frie hænder, men måtte til syvende og sidst sande, at klar og entydig præcision af formålet med en forsøgsordning var vigtig. Centralt for dem alle stod dog, at et prædikat som friø eller frilandsby ville eksponere dem for mere opmærksomhed og imødekommenhed fra systemets side.
Et blandt mange gode spørgsmål kan derfor rejses: Hvad skal nu bestemme, hvad en ordning skal gå ud på? Der er stor forskel på at give et lokalsamfund frihed til at demonstrere banebrydende udviklingsmuligheder og på at justere i lovjunglen.
To perspektiver og forskellige input
Hanne Wittorff Tanvig og Lise Byskov Herslund ser to forskellige perspektiver for en ordning:
- Landsbyer og øer gives mulighed for at finde og demonstrere nye veje til udvikling, hvor der er fokus på selve ’indholdet’.
- Snærende regelsæt for kendte projekter ophæves.
I det første perspektiv vil mange typer lovgivning kunne vise sig at være på tværs, men først blive tydelige undervejs.
I det andet kender alle f.eks. en eller få love, der ofte stiller sig i vejen, som f.eks. love om planlægning og naturbeskyttelse.
Horisonterne er også forskellige, ligesom mulighed for styring og kontrol fra systemets side vil være.
Tilskyndet af input og formularer i løbet af processen, fra at forslagsstillerne meldte sig, til at de skulle fremsende deres projektforslag, blev det sidste perspektiv mest fremherskende blandt forslagene.
Men forfatternes samtaler med mange af de involverede afslørede, at de faktisk kunne tænke sig det første, og mange også var startet med at tænke på den måde. Nogle af dem, som faldt fra i processen, var i øvrigt repræsentanter for perspektiv 2, som ikke kunne få kommunal opbakning.
- 22 maj mødes alle parter til debat arrangeret af Hanne Wittorff Tanvig og Lise Byskov Herslund.
Begge håber de på, at en forsøgsordning bliver til noget og er med til at stimulere udviklingen i de små samfund.
Kilde: Københavns Universitet – Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning via Ritzau