Et skridt tilbage i historien: Aalborghus Slot 3 april, 2022 | 07:53 - Af Anna Nyhed - I det travle centrum, lige overfor den populære og meget befærdede havnefront og en af de mest trafikerede veje, ligger Aalborghus Slot. Billedetekst: Kilde: Billedarkiv Et fortidslevn med bygninger helt tilbage fra Christian III’s tid, og i dag står slottet på grænsen mellem det historiske Aalborg og den moderne arkitekturs eksperimenter, der ligger på rad og række langs havnen. Til trods for den bymæssige travlhed, der er rundt omkring, er slottet og dets park indhyllet i en ro og stilhed man virkelig mærker, så snart man træder ind gennem lågerne. Dette får året rundt mange aalborgensere, der bor i det støjfulde centrum, til at søge derhen med deres kaffe, barnevogne og bøger. Man kan vælge at sætte sig på en af bænkene, græsplænerne eller forhøjningerne tæt op af slottets mure, som står i skyggerne af flere høje gamle træer. Også byens kaniner søger tilflugt her, særlig i sommerhalvåret, og vi opfordrer til, at man ser sig om for at sikre sig, at man ikke sætter sig på en lille kanin, der er ved at tage sig en lur i græsset. Tæt på idyllen kan man også opleve historiens mørke sider. Aalborghus’ fangekælder og kasematter kan besøges af de nysgerrige i sommerhalvåret fra maj til oktober. Fangehullet er åbent fra mandag til fredag fra kl. 8.00 – 15.00, og kasematterne fra kl. 8.00 – 21.00. Det gamle bindingsværk, dets historiske lokaler og idylliske anlæg findes på Slotspladsen 1, 9000 i Aalborg C. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More