Held i uheld giver Ehlers grønt lys til at spille i VM

2 maj, 2023 | 07:30
- Af Redaktion
Nikolaj Ehlers står klar til at repræsentere Danmark ved VM i Finland og Letland.
Info:
Foto: Chris Liverani - Unsplash.
Det danske landshold har fået forstærkning på frem mod VM, der starter den 12. maj.

 

Det har dog kun kunne lade sig gøre fordi Winnipeg Jets blev slået ud af NHL-slutspillet. Det har betydet, at Nikolaj Ehlers er klar til VM for Danmark.

 

”Planen er, at jeg kommer og spiller VM. Klubben har givet mig grønt lys, medmindre der sker et eller andet før VM. I sidste ende er det mig selv, der skal vurdere det, så jeg skal opdatere klubben de næste par uger. Derfor ved jeg ikke endnu, hvor meget jeg kommer til at spille før VM,” siger Ehlers til TV 2 Sport.

 

Danmark har stadig to testkampe, inden VM starter. Ehlers ved dog ikke, om han kommer på isen i de kampe.

 

Det drejer sig om en testkamp mod Letland den 4. maj, og en kamp mod Slovenien den 9. maj.

 

Ehlers har gode grunde til at kæmpe for en plads. Landstræneren Heinz Ehlers, som også er far til Nikolaj Ehlers, står i spidsen for Danmark for sidste gang ved denne slutrunde.

 

”Det er en af de store grunde til, jeg gerne vil spille VM, for det er nok sidste gang, jeg kommer til at spille under ham,” fortæller Nikolaj Ehlers.

 

Nikolaj Ehlers har spillet mere end 550 NHL-kampe.

Kilde: TV 2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt