Når fitness er mere end muskler, tights og selfies 2 februar, 2022 | 08:40 - Af Chefredaktør - Vagthavende Butik - De er få, men de findes. Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede betonklodser fra fitnessfabrikkerne. Strategisk drysset ud over det ganske land. Billedetekst: Shape Up Beskrivelse: Shape Up Med Burger King som nabo og fælles parkeringsareal, ja så kunne det ligne den ultimative viljetest for hr. og fru Danmark. En 150 gram Angusburger med fritter og cola. Eller proteinshake, tilsat sveddryp og bænkpres? Men sådan ser Jens Peter, ejer og daglig leder af Shape Up Fitness i City Syd, det ikke. Vi skal kunne rumme alle typer fortæller han og trækker samtidig på smilebåndet, før han fortsætter: men det siger alle jo. Forskellen er blot, at vi gør alt hvad vi kan, for at efterleve det. Ja, vi har faktisk skabt Shape Up Fitness ud fra filosofien. Plads til alle. Plads til alle Når man træder indenfor i Shape Up Fitness, virker ordene heller ikke som blot endnu en markedsføringskliche. Brugerne spænder bredt denne torsdag. Fra en gruppe ældre kvinder i højt humør i gang med cirkeltræning til et par middelalderen mænd side om side på kondicykel og som med al respekt, endnu virker til at være et par pedaltråd fra Tour-formen. Til den selvbevidste unge kvinde som synkront tiltrækker diskrete blikke fra et par fyre, der et kort øjeblik svigter telefonerne, som hun passerer dem i caféområdet. Smidt ud af skolen til forretningsmand Det stod ikke at læse i kortene at Jens Peter hverken skulle blive ejer af et fitnesscenter eller selvstændig. Som ung blev han smidt ud af skolen og så sig selv lidt som en taber uden nogen plan for hvad han nu skulle med livet. Det blev til en afbrudt mekanikeruddannelse og zigzagkurs fra job til job før drømmen om et hus fik ham til at købe et ved Aabybro, der var tættere på at styrte sammen end overleve endnu en efterårsstorm. Huset der blev købt billigt, blev først sat i stand og siden til salg og pludselig var der penge på kontoen. Med interessen i styrketræning og fitness, voksede idéen om et lokalt center i Aabybro og dermed spare de mange ture til Aalborg. Og da OK Møblers lokale stod tomt, var en unge mand uden hverken en plan eller ambitioner for livet pludselig selvstændig erhvervsdrivende. Der var engang i Aabybro Aabybro tabte en møbelforretning, men vandt et fitnesscenter imens Jens Peter høstede erfaringer. Blandet andet at livet som selvstændig og centerejer ikke helt harmonerer med den oprindelige vision om at træne gratis, samt rådgive og en masse søde piger omkring træning. Jeg blev klogere. Meget klogere. Konstaterer Jens Peter med smørret grin i retning af sin kone. Det eneste jeg faktisk ikke havde tid til, var at træne. Til gengæld lærte jeg en masse om mig selv og det at være selvstændig. Både som erhvervsdrivende og som menneske. Jeg kunne pludselig arbejde 12 timer i døgnet, plus jeg tjente penge for første gang i mit liv. Succes og salg En succes var født og voksede sig stor. Faktisk så stor, at centeret i den lille nordjyske provinsby ramte 1200 brugere. Det fik tilsvarende ambitionerne til at vokse og Jens Peter besluttede sammen med en kammerat at udvide konceptet og pludselig stod de med 11 centre. Sådan en succes og udvidelse går selvfølgelig ikke ubemærket hen. Og efter en uventet flirt og lange forhandlinger blev der solgt til Fitness World. Salget til Fitness World gav mig muligheden for at etablere det center jeg altid havde drømt om fortæller Jens Peter. Jeg havde pengene og endnu vigtigere; erfaringerne. Skal du konkurrerer med kæderne. Deres kapital, markedsføringskræfter og ikke mindst volumen, så skal du være bedre på stort set alle parameter og det mener jeg i al beskedenhed vi har præsteret med Shape Up Fitness.. Shape Up. Fitness for alle Og så er vi tilbage ved start. Mit mål var og er at skabe et center der kan rumme alle. Og hvor alle kan føle sig hjemme. Om du er ung eller senior. I fysisk topform eller ikke har flyttet dig fra sofaen de sidste mange år. Og en sådan ambition kræver en lang række tiltag og investeringer, skal den fungere i praktisk og ikke kun som en markedsføringsgimmick. En vigtig ting i dagens Danmark er til gængelighed. Derfor har vi åbnet 24/7. Du skal kunne planlægge din træning efter hvornår det passer dig – ikke hvornår vi har åben. Mange familier har en travl hverdag og det kan være vanskeligt at få børn og træning til at balancer. Derfor valgte vi at etablere et legeland i centeret på 150 m2 hvor ungerne kan boltre sig, mens mor og far sveder. Vi har desuden sauna tilknyttet omklædningsfaciliteterne og starter dagen med gratis morgenmad og kaffe i cafeen til de morgenfriske. Investering i udstyr og mennesker Etableringen af det 1700 m2 store center i CitySyd kostede 7 millioner kr. i 2018. Den investering betyder blandt andet forklarer Jens Peter, at jeg godt tør påstå, at vi giver vores medlemmer adgang til markedets bedste træningsudstyr fra Life Fitness og Hammer Strenght i store lyse lokaler. En ting er dog investering i lokaler og udstyr, noget andet er at skabe en ånd og fællesskab der gør at medlemmerne føler sig hjemme når de træder indenfor. Derfor har det været en topprioritet for mig, at vi er fysisk til stede og dagligt sætter vores præg på Shape Up og dermed er synlige for vores medlemmer forklarer Jens Peter. At Shape Up Fitness har et ansigt og en sjæl. Ikke kun hvis du kommer på et af vores mange hold, men også i dagligdagen og for den enkle. Derfor har vi bemanding i receptionen fra 08 – 20.00 hver dag. Det koster selvfølgelig, men er en bevidst del af vores strategi i forhold til at sikre fokus på at møde vores medlemmer i øjenhøjde samt et stort fokus på hygiejne. Vi sveder når vi træner, så afspritning og renlighed fylder rigtig meget på dagsorden. Folk skal føle sig trygge hos os. Ikke mindst i disse Covid-19 tider. Og netop synligheden og fokusset på hygiejnen har medført, at vi har evnet at fastholde mange af vores seniorer under pandaminen på trods af de tilhører den mest udsatte gruppering og det er vi faktisk utrolige stolte over slutter Jens Peter. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More