Køreprøveventetider over hele landet er alt for lange 1 juli, 2023 | 06:00 - Af Victoria Strøbæk Nyhed - Jens Porsborg har været kørelærer i 32 år i Sæby kan ikke huske en tid, hvor det har været så svært at få en køreprøve, som det er nu. Billedetekst: Foto: Tim Samuel, Unsplash. Beskrivelse: Bil, kørsel, bilist Det er svært for landets kørelærere at bestille køreprøver til deres elever. Jens Porsborg fra Sæby Køreskole har været kørelærer i 32 år. Ifølge ham er det kun blev sværere at få en køreprøve siden færdselsstyrelsen overtog kørekortopgaven fra politiet i 2021. Han mindes ikke, det nogensinde har stået så skidt til, som det gør lige nu. “Jeg ved ikke, hvor mange der vil begynde på et motorcykelkort, hvis de ved, at det tager mellem fire og seks måneder, før man er færdig. Det hænger jo slet ikke sammen,” siger Jens Porsborg. Efterspørgslen er så stor, at prøvetiderne bliver revet væk i løbet af 15 sekunder. Derfor bruger kørelæreren mange timer foran computeren i håb om at få en tid til sine elever. “Situationen er jo så grotesk, at eleverne har svært ved at tro på, at det kan være rigtigt, når man fortæller dem, hvor lang tid de skal vente på en prøve,” siger Jens Porsborg. Færdselsstyrelsen er klar over, at der er problemer med at få praktiske prøver til eleverne. Man har igangsat et pilotprojekt i Vestjylland, der skal indsamle data og på den måde gøre det nemmere at imødekomme efterspørgslen på praktiske prøver. Men Jens Porsborg mener, at situationen står så slemt til, at transportministeren må tage affære. “Transportministeren har jo ikke taget det her seriøst nok, og det samme gælder ledelsen i Færdselsstyrelsen. Jeg ved godt, man ikke kan ændre sådan noget ved at knipse med fingrene, men nu har det stået på for længe,” siger Jens Porsborg. Kilde: TV 2 Nord. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More