Nye ejendomsvurderinger kritiseres i fælles brev

1 maj, 2023 | 19:00
- Af Redaktion
Stavnsbinder folk og hindrer tilflytning
Info:
Foto: Brett Jordan, Unsplash

De fem nordjyske borgmestre fra Frederikshavn Kommune,  Morsø Kommune,  Thisted Kommune,  Vesthimmerlands Kommune og  Hjørring Kommune sender  brev sammen med Landdistrikternes Fællesråd og 26 af landets andre borgmestre et fælles brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget samt Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Årsagen er, at omkring 15.000 ejendomme, hvoraf de 4.000 ligger i Nordjylland, skal skifte kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig, hvor de beskattes som en villa i en byzone. Ejerne risikerer at skulle betale mere 10 gange så meget i skat, og det rejser en hård kritik af de nye ejendomsvurderinger af landejendomme, som i sidste ende kan stavnsbinde den enkelte borger til deres bolig, hindre tilflytning til landdistrikterne og hæmme naturens udviklingsmuligheder, skriver de i brevet ifølge Nordjyske.

Beslutningen om at beskatte ejendommene efter det, de bliver brugt til, blev truffet i 2017 og er med tilbagevirkende kraft til marts 2021, så mange skylder et ukendt beløb til staten. I brevet efterlyses en løsning på de utilsigtede konsekvenser af loven, og at ejerne samtidig kender den fremtidige beskatning på ejendommene i alle kategorier, før de skal forholde sig til en ændret kategorisering. Ud over Kategorierne “parcelhuse med stor have på flere hektar” eller erhvervsejendom ønskes der også kategorien “naturejendom” med samme beskatning som tidligere, så naturen og livet på landet ikke kvæles, ifølge Nordjyske.

Boligejerne behøver ikke skifte kategori, før boligen bliver solgt, men for mange er betydningen af det uvis, og boligen vil under alle omstændigheder falde i værdi som følge af den højere skat.

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt