Nordjysk restaurant vil skabe forretning i Indien

1 marts, 2023 | 17:00
Kronprinsparret, danske ministre og Skagen Fiskerestaurant er alle i Indien for at lave en dansk ret med indiske råvare.
Skagen Fiskerestaurant, restaurant, Budolfi Plads
Billedetekst: Foto: MinByAalborg
Beskrivelse: Skagen Fiskerestaurant, restaurant, Budolfi Plads

Den 27 februar bragte DR nyheden om at Nordjyderne Kasper og Jesper fra Skagen Fiskerestaurant er blevet fløjet til Indien for at kreere en dansk festmiddag med indiske råvarer til hundredvis af deltagere på hotellet i New Delhi.
Meningen med middagen er ikke kun mange mætte deltagere, men endnu vigtigere skal den give appetit på mere handel og forretning mellem Danmark og Indien.

Indien har størrelsen, Danmark har evnerne
Formålet er at øge dansk eksport til Indien.
I 2020 indgik Indien og Danmark et grønt strategisk partnerskab. De skulle samarbejde på det grønne område, og det skulle gerne kaste handel af sig.

Indien er med sine 1,4 milliarder indbyggere tæt på at overhale Kina som verdens mest folkerige land.

De har dog problemer med forurening af vand og luft samt alt for store CO2-udledningerne.
Det kan danske virksomheder være med til at løse efter mange års intensiv dyrkning af grøn teknologi og forretning.

Potentiale er der meget af, men ikke resultater
I årevis har danske virksomheder forsøgt sig ind i Indien, men det store gennembrud har bare ikke været der endnu, selvom de har haft en ihærdig indsats.
Tallene er meget små trods en stigning på eksporten. De er så små, at den gigantiske økonomi endnu udgør en mikroskopisk del af dansk eksport.

Forretning i Indien er præget af et bøvlet bureaukrati, hvilket gør det svært for danske virksomheder at operere i landet. Det kræver både kendskab til lokale forhold og deres fremgangsmåde for at komme nogle vegne, og det tager flere år at bygge op.

Præget af økonomisk lukkethed
For at komme i gang i Indien, skal man altså lægge relativt store investeringer. Men opgaven er bundet, og det handler ikke kun om at bryde igennem i Indien, men også for alvor komme ind på vækstmarkederne.

Ikke alene
Det var ikke kun Kasper og Jesper, som var på besøg, kronprinsparret skal mødes med præsidenten. Danske ministre skal mødes med indiske ministre. Virksomheder skal mødes med virksomheder, og aftaler skal udveksles og underskrives.

Det danske diplomati har altså trykket på den store knap og sat hele styrken ind på at skabe forretning i Indien, men slaget er kun lige begyndt.

DEKLARATION
Kilde:Dr.dk
Alt. tekst:Skagen Fiskerestaurant, restaurant, Budolfi Plads
Titel:Skærmbillede 2023-03-01 133918
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden