TAG DINE KLENODIER MED PÅ MUSEUM

I samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen holder kunstmuseet Kunsten et vurderingsarrangement, hvor gæsterne kan få sat pris på ting og sager fra gemmerne.

Måske har du et arvet smykke liggende i kommodeskuffen, et smukt maleri hængende på stuevæggen eller en støvet årgangsvin gemt i din vinreol. Har du nogensinde tænkt over, hvad disse genstande kunne være værd?

Nu har du chancen for at få sat pris på dine klenodier. Onsdag den 11. maj kl. 15-18 kommer vurderingseksperter fra auktionshuset Bruun Rasmussen på besøg på Aalborgs kunstmuseum, Kunsten. Eksperterne giver dig en gratis og uforpligtende vurdering af dine medbragte effekter, som kan være alt fra antikviteter, kunst og design til smykker, armbåndsure og vin. Er genstanden for stor og besværlig at have med, kan du i stedet medbringe et vellignende foto samt mål.

Tidens tendenser
Bruun Rasmussen følger nøje tidens tendenser og holder øje med, hvad der efterspørges på auktionsmarkedet. Lige nu er der flotte hammerslag på ældre kunst og antikviteter såvel som moderne kunst og design. Desuden ser auktionshuset en markant fremgang på markedet for russisk og kinesisk kunst og kunsthåndværk.

Der er gratis adgang til vurderings-arrangementet på Kunsten den 11. maj kl. 15-18.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "TAG DINE KLENODIER MED PÅ MUSEUM"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*