Sommerkursus på musikkonservatoriet i Aalborg

Sommerkursus Musikkonservatoriet

Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Aalborg udbyder nu for første gang et sommerkursus for unge, talentfulde musikere fra musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), m.m.

Kurset giver unge rytmiske musikere mellem 15 og 25 år en enestående mulighed for at få undervisning af konservatorielærere. Kurset skal først og fremmest give de unge musikere ny inspiration til at fortsætte med at spille og synge på højt niveau.

Kurset strækker sig over 4 dage i august, fra d. 4. til d. 7. august, og der udbydes undervisning i rytmisk sang, guitar og trommer. Undervisningen foregår i konservatoriets lækre lokaler i Musikkens Hus i Aalborg.

Kurset for sangerne fokuserer på udvikling af og forståelse for den individuelle, personlige stemme samt stemmen brugt i legende, opfindsomt og tæt samvær med andre. Kurset for guitarister og trommeslagere tager udgangspunkt i kursistens hovedinstrument, og der er fokus på såvel håndværksmæssige færdigheder som det personlige kunstneriske udtryk.

Der er tilmeldingsfrist d. 5. juni, og det koster 1000 kr. for de fire dage. Se mere på musikkons.dk

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Sommerkursus på musikkonservatoriet i Aalborg"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*