Skype med Joan Ørting

Joan Ørting pressebillede02Starter sundheden i soveværelset? Hvad er sundest: sex eller søvn?
Kom og vær med når vi skyper med Joan Ørting.

Vi skyper med Joan Ørting om mere energi i hverdagen i en kold tid. Hun vil give os gode bud på, hvordan vi får mere gejst, energi og overskud i hverdagen, når sundheden starter i soveværelset.

Joan Ørting er sexolog, coach og forfatter, samt kendt fra adskillige tv-programmer. Joan Ørting er kendt for sin åbne facon, hvor publikum ofte inddrages i foredragene.

Samtalen med Joan Ørting foregår via Skype og vises på storskærm i Hovedbibliotekets biograf på Scenen.

Skypesamtale?
Arrangementet her er det første arrangement vi på Aalborg Bibliotekerne afholder via Skype. Fordelen ved Skype er at man kan være i kontakt med hinanden på tværs af tids og geografiske afstande. Arrangementet styres via en ipad og kan ses på Scenens storskærm. Joan vil kunne se sit publikum og svare på spørgsmål via iPad’ens indbyggede kamera og mikrofon.

Temaet Sundhed på Hovedbiblioteket
Arrangementet er en del af Bibliotekets arrangementsrække om sundhed. Hovedbiblioteket i Aalborg sætter fokus på sundhed i januar og februar måned. Hvad er sundhed? Motion, energi, glæde i hverdagen, sund kost, god søvn, ekstremsport eller måske yoga?

Der er begrænset antal pladser, så mød op i god tid!
Arrangementet er gratis og uden tilmelding

Fredag d. 15/2 kl. 16-16.45
Hovedbiblioteket, Scenen

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Skype med Joan Ørting"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*