Skær ned på skjulte omkostninger

De fleste virksomheder kan kun viderefakturere en brøkdel af alle de mandetimer, der forbruges, og det er der for så vidt intet nyt i. Alle ved jo, at man for eksempel hverken kan viderefakturere bogholderiets arbejde eller de ledende medarbejderes strategimøder. Det er nødvendige timer, som i større eller mindre grad kan plottes ind på driftens udgiftsbudgetter. Men der er desværre også en del skjult tidsforbrug/tidsspilde, som er sværere at håndtere. Er man på den anden side opmærksom på de specifikke tidsrøvere, kan de bearbejdes og minimeres – og ofte med store besparelser til følge. Læs med og bliv inspireret til at få dem luget ud.

Skab rum for fordybelse og koncentration

Undersøgelser har vist, at det kan tage op til 20 minutter at genvinde fuld koncentration efter en afbrydelse. Sidder en udvikler, ingeniør eller lignende medarbejder derfor placeret et sted, hvor der er hyppige afbrydelser, kan det koste rigtig meget på effektiviteten. Det kan måske være et nødvendigt ned, men måske kunne arbejdspladserne rokeres rundt, så arbejdsmiljøet kunne optimeres. Afbrydelserne kan også have karakter af hyppige telefonopkald, som måske med lidt omstrukturering kunne omdirigeres eller minimeres med øget effektivitet til følge.

Den forholdsvis nye viden om sammenhængen mellem afbrydelser og koncentration kunne måske også give anledning til omlægning af arbejdsopgaver. Er det for eksempel hensigtsmæssigt, at en udvikler både skal fokusere og udvikle, og samtidig være projektleder med kundekontakt osv.?

Papirsjusk er en tidsrøver

Også papirgangen kan i mange virksomheder være en tidsrøver, hvis der ikke er stram styring. Et eksempel er timesedler, bilag, udlæg og lignende, som løbende stikkes i hånden på bogholderen. Hvis bilagene ikke afleveres til tiden, skal der bruges tid på at opspore og indsamle dem, og hvis de ikke er læsbare, skal der bruges tid på at tyde dem og så videre.

Af samme grund går flere og flere virksomheder over til elektronisk registrering, så der ikke skal bruges tid på at fragte og afkode papirinformationer. Et eksempel er danske Ibistics cloudløsninger, som kan understøtte mange af de tidsrøvende arbejdsgange. Her kan bilag som for eksempel udlægsbilag scannes af medarbejderen med en smartphone med det samme. Det ryger direkte i skyen, og føres i samme ombæring ind i det tilknyttede økonomisystem. Fejlraten bringes drastisk ned, bogholderen sparer tid og data er øjeblikkeligt tilgængelige for hele virksomheden. Se eventuelt mere på www.ibistic.com.

Smerter i hoved og led reducerer effektiviteten

Hvis en medarbejder tager sig en decideret sygedag, er omkostningen i nogen grad synlig, men langt oftere vælger medarbejderen måske at arbejde på halv kraft med en hovedpine eller smerter i ryggen. Den naturlige følge er naturligvis en nedgang i effektiviteten, eller med andre ord: spild af arbejdstimer. Som arbejdsgiver kan man dårligt tillade sig at forbyde hovedpine i arbejdstiden, men det er til gengæld i høj grad muligt at forebygge den.

Det handler naturligvis om arbejdsmiljø og indeklima, som kan være ret bekosteligt at optimere. Nyere undersøgelser viser dog samstemmende, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle for medarbejderens ydeevne, både på kort og længere sigt. Der er ingen tvivl om, at det er dyrt at opgradere en ældre arbejdsplads, så den bliver ergonomisk korrekt, samt indrette belysning og skabe bedre luftudskiftning og så videre. Men regner man lidt på, hvad selv en enkelt procent øget arbejdseffektivitet er værd, vil det formentlig stå klart, at der indirekte kan spares en del spildtid, hvis der kræses lidt om medarbejderen og arbejdssituationen. Og det gælder især i et land som Danmark, som jo er kendetegnet ved et meget højt lønniveau.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Skær ned på skjulte omkostninger"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*