Sælg skrabelodder, tjen penge og støt børn med diabetes

Nu kan skoleklasser, foreninger og sportsklubber tilmelde sig Diabetesforeningens efterårsskrabelodssalg. På den måde tjener de penge til deres fælleskasse samtidig med, at de hjælper børn med diabetes.

Diabetesforeningen gentager nu successen fra foråret og åbner for tilmeldingen til sit skrabelodssalg i efteråret. Her kan sportsklubber, skoler, spejdere og foreninger tjene 9 kroner per solgt lod. Lotteriet er en rigtig god måde at tjene penge på samtidig med, at man støtter en god sag. Det er nemt og risikofrit at deltage som sælger i skrabe-lotteriet, da usolgte lodder blot sendes retur.

En af de lokale sælgere, der i foråret deltog i skrabelodssalget og på denne måde tjente penge til egne formål og aktiviteter, var 8 årg. Hjallerup Skole der solgte hele 913 lodder og indsamlede 22825 kroner – heraf 8217 kroner til sig selv.

Overskud giver bedre liv med diabetes

Et skrabelod koster 25 kroner. 9 kroner går til sælgeren, mens Diabetesforeningen får 16 kroner per solgt lod – overskuddet bruger foreningen til børne- og familiekurser, forskning i diabetes, rådgivning og oplysning om diabetes.

– 10 børn og unge i Danmark bliver hver uge ramt af type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Når man har type 1-diabetes, mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender derfor op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien. Derfor er vi glade for og stolte af, at overskuddet fra skrabelodssalget kan være med til at give børnene og deres familier et bedre liv med diabetes, siger Søren Biune, der er chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

Bil og drømmerejse på højkant

I 2016 havde Diabetesforeningen omkring 10.000 skrabelodssælgere på landsplan fordelt på foreninger, klubber, skoler, spejdere og lignende. Salget indbragte et overskud på 7,6 millioner kroner, og gør en kæmpe forskel for diabetessagen. Omkring 3,4 millioner kroner gik direkte videre til de mange klubber og foreninger, som deltog i salget. Pengene går blandt andet til lejrture, sportsrejser, nyt udstyr, fælles aktiviteter og meget andet.

I efterårets lotteri er der mere end 10.000 gevinster på lodderne til en samlet værdi af mere end 1.3 millioner kroner. Heriblandt en Citroên C3 PureTech 82 til en værdi af 139.900 kroner samt et drømmerejsegavekort til en værdi af 100.000 kroner.

Du melder dig som sælger på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk

Salgsperioden er fra den 1. september – 4. december 2017.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Sælg skrabelodder, tjen penge og støt børn med diabetes"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*