Ny totalleverandør til nordjyske erhvervsbilister

Den succesrige RTT-kæde, der udfører alt fra foliering til bilindretning, slår nu dørene op for sin helt nye Aalborg-afdeling. Her kan de nordjyske virksomheder fremover få komplet indretning til varebilerne fra Sortimo, der er Europas førende leverandør af systemer inden for bilindretning.

Snart slår den landsdækkende RTT-kæde, der i 2012 blev udnævnt til Børsen Gazelle-virksomhed, dørene op for en helt ny afdeling i Aalborg. Her kan de nordjyske erhvervsbilister fremover få foretaget både bilindretning og foliering på en og samme adresse.

– Vores mål er at blive den foretrukne samarbejdspartner inden for løsninger til erhvervsbiler. Det går generelt rigtigt godt for virksomhederne i Nordjylland og især Aalborg, og det øger behovet for effektive løsninger og service med et solidt lokalt udgangspunkt. Derfor er det naturligt, at vi nu investerer i en afdeling her, siger adm. direktør Claus Jønck fra RTT, der i sine øvrige afdelinger også yder service inden for bl.a. auto-el, klargøring og bilpleje.

Totalløsninger stor fordel for virksomhederne
Blandt de mange muligheder, som åbner sig med RTTs nye Aalborg-afdeling, er komplet indretning af servicebiler med systemer og tilbehør fra Sortimo, der er Europas førende leverandør af bilindretningssystemer.

Det indebærer også, at man kan kigge ind og opleve en fuldt indrettet demobil og et showroom, der viser 1:1, hvordan man kan optimere specialindretningen og øge pladsudnyttelsen med Sortimos løsninger.

– Det har enorm værdi for virksomhederne, at de kan få leveret hele pakken i højeste kvalitet fra samme sted. Bilindretning handler grundlæggende om, at man som professionel skal kunne stole på, at løsningerne yder det, der er brug for. Det gælder både sikkerhed, intelligent pladsoptimering, holdbarheden og effektiviteten i arbejdsdagen, og det kan vi tilbyde takket være samarbejdet med Sortimo, fortæller Claus Jønck.

– For den enkelte handler det ikke kun om at spare tid, besvær og kørsel i forbindelse med bilindretningen. Det handler i høj grad også om at få løsningerne leveret fra én, som man kender og ved, at man kan stole på. RTT har vist, at de leverer kvalitet lige fra den indledende rådgivning til den afsluttende levering af bilen. Det er kundernes garanti for, at de er i sikre og professionelle hænder, supplerer adm. direktør i Sortimo Michael Pettersson.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Ny totalleverandør til nordjyske erhvervsbilister"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*