Leasing af biler hitter

Både private og virksomheder leaser biler som aldrig før. Iflg. Danmarks statistik er antallet af leasede biler på vejen steget med 20-40% år for år den senere tid, og det er meget markant. Læs med, og bliv lidt klogere på fænomenet.

Hvad er det nu lige leasing er?

Skal man være meget pædagogisk, er leasing og leje næsten det samme. Når man lejer noget, betaler man typisk et depositum, og derefter et fast månedligt lejebeløb. Hertil kommer så eventuelle forsikringer med videre. Når man leaser et produkt, fungerer det grundlæggende på samme måde, men der er en række varianter og krummelurer, som differentierer produkterne lidt. Der findes faktisk mindst otte forskellige former for leasing, hvoraf de fleste er rettet mod erhvervslivet. Her har leasing nemlig i mange år været meget brugt til både maskiner, udstyr og biler.

På det private marked er leasing et lidt nyere begreb, og her drejer det sig typisk (og ikke overraskende) om formen privat-leasing. Ønsker du at privatlease en bil, skal du som udgangspunkt betale en førstegangsydelse, og derefter en fast månedlig ydelse i den tid, du vælger at lease bilen. Som oftest vil der være tale om en helt ny eller næsten ny bil, og det lyder dyrt. Men faktisk er det overraskende billigt. En mindre benzinøkonomisk bil kunne typisk koste 3-5000 i førstegangsydelse, og derefter måske 2500 kr. hver måned. Derudover skal du selv betale brændstofforbruget samt forsikringer og vægtafgift, men alt omkring værkstedsregninger, dækskifte og eventuelt lånebil ved reparationer betales af leasingfirmaet.

Dyrt eller billigt?

Det lyder måske stadig dyrt, hvis du ikke tidligere har haft bil, men enhver bilejer kan med det samme se, at det er uhyre attraktivt. Køber man en ny bil, er både udbetaling og afdrag typisk højere, og man sidder selv med værkstedsregningerne, der kan være astronomiske, hvis uheldet for alvor er ude. Når du leaser, skal du heller ikke være ked af, at bilen hvert år mister titusindvis af kroner i værdi. Det er jo bare en bil, du lejer. En enkelt ulempe er dog, at den månedlige ydelse ikke kan trækkes fra i skat. Havde du i stedet haft et billån, ville den del af ydelsen, der var renter, kunne trækkes fra.

Uanset om du er interesseret i at lease en bil som privatperson eller virksomhed, kan du med fordel besøge portalen www.findleasing.nu, der på meget brugervenlig vis samler alle de forskellige leasingudbydere ét sted. Det giver dig langt bedre overblik, end hvis du selv skulle ud og trawle Internettet igennem. I skrivende stund er der nemlig mere end 150 leasingudbydere repræsenteret.

De dyre biler går typisk til erhvervslivet

Når privatpersoner leaser, disponeres dr som regel fornuftigt, og her er det oftest de små og mellemstore biler, der er efterspørgsel efter. Helt anderledes ser det ud, når erhvervslivet leaser biler, hvor der som regel som minimum er tale om mellemstore biler, og ganske ofte deciderede luksusbiler i millionklassen. Årsagerne kan være flere: Dels har virksomheder typisk lidt mere favorable skattevilkår i forbindelse med de store biler, og der er ofte også repræsentationsmæssige overvejelser involveret. Leaser man en bil til direktøren, er der fra alle sider også en vis forventning om, at han skal transportere sig standsmæssigt.

Ofte indgår leasede biler også som en del af lønnen, hvis jobbet indebærer meget kørsel. Hvis du som ansat kører meget, er det derfor værd at undersøge, om det måske kunne være en fordel for både dig og virksomheden, at din næste lønforhøjelse blev udbetalt som fri adgang til en stor Audi eller BMW.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Leasing af biler hitter"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*