Hypermarkedet er på vej til Danmark

De fleste har hørt om amerikanske Walmart, om ikke andet, så fra film. Der er tale om verdens største hypermarked, hvor du kan købe alt fra grøntsager til møbler og tøj. Kæden har ekspanderet med stor hast gennem en længere årrække, og der er ingen tvivl om, at det også er en udvikling, vi kommer til at se mere af i Danmark. Læs med og bliv klogere på, hvordan indkøbsmulighederne kommer til at se ud i fremtiden.

Walmart viser vejen

Amerikanske Walmart dominerer markedet i en grad, som vi vanskeligt kan forestille os i lille Danmark. Butikskæden omsætter for over 3000 milliarder kroner hver år, og er dermed langt større end både Apple, Amazon, Coca Cola og Walt Disney – til sammen! I de 11.000 butikker verden over arbejder mere end 2 millioner ansatte, og butikkerne holder åbent 24/7. De fleste butikker ligger i USA, men der er butikker i 27 lande, og der udvides hele tiden – med mere end en ny butik hver eneste dag.

Hemmeligheden bag den utrolige succes er naturligvis, at butikskæden har ramt plet i forhold til forbrugernes behov og ønsker. I den lokale Walmart kan man købe alt nødvendigt, og det er i princippet ikke nødvendigt at handle andre steder – overhovedet. Konceptet kaldes et hypermarked, og det er en tendens, der også stormer frem herhjemme. Nogle kæder er længere fremme end andre. Eksempelvis er Bilka et godt eksempel, hvor man offentligt har meldt ud, at den rendyrkede hypermarked skal kunne findes hos Bilka de kommende år.

Men mange andre kæder bevæger sig i samme retning og et eksempel er Føtex. Kæden er måske nok mest kendt for madvarer i ekstra høj kvalitet, men produktsortimentet udvides også hele tiden på nonfood-området – helt sikkert i tråd med forbrugernes efterspørgsel. Køb online her, hvis du vil bestille fra Føtex´ nonfood-sortiment. Har du brug for frisk grønt eller madvarer i øvrigt, kommer du indtil videre ikke uden om at besøge den lokale butik. Her finder du dog ofte også både posthus, slagter, bager, cafeteria og andre services samlet under ét tag – helt i hypermarkeds-ånden.

Postordre er den store konkurrent

Selv om hypermarkedet spås en stor fremtid, er også onlinehandelen eksploderet herhjemme, og det er svært at spå om, hvor den største omsætning kommer til at ligge i fremtiden. Der arbejdes nemlig fra mange sider på højtryk for også at gøre mad- og frostvarer tilgængelige pr. postordre, og det er formentlig kun et spørgsmål om ganske kort tid, før det bliver en realitet overalt i landet. I dag er det allerede muligt flere steder.

I forvejen kan alt fra møbler til forbrugerelektronik bestilles og leveres pr. postordre fra de mange specialbutikker, så når madvarerne kommer med, kan nethandelen på mange måder måle sig med det fysiske hypermarked, og så bliver det spændende at se, hvor forbrugerne trækker hen. Det kan gå begge veje, og måske vil vi se, at begge platforme får hver sine tilhængere.

Det er heller ikke utænkeligt, at de fysiske hypermarkeder vil tage postordre i brug som salgskanal, som det allerede er tilfældet flere steder, og så kan hypermarkedet vise sig at få total dominans.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Hypermarkedet er på vej til Danmark"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*