HUDFARVE – DEBAT OM HVIDHED

SortHvidKultur

I forbindelse med Hesselholdt & Mejlvangs omfattende Flesh Tint Project i Aalborg inviterer Aalborg Bibliotekerne og Kunsthal NORD til debat om kulturel identitets-følelse, sociale privilegier og “den anden”. 

Aalborg Bibliotek og Kunsthal NORD har inviteret Mahtab Jalili-Trudslev og Henrik Marstal til at give hver deres syn på Flesh Tint Project og fortælle, hvilke tanker udstillingen sætter i gang hos dem.  

Mahtab Jalili-Trudslev er formand for integrationsrådet i Aalborg kommune, rådsmedlem af Rådet for Etniske Minoriteter og Ligebehandlingsudvalget ved Institut for Menneskerettigheder.  

Henrik Marstal er forfatter, musiker og erklæret feminist. Han skrev for nylig et debatindlæg i Politiken om den hvide mands privilegier. Hermed fik han sat fornyet fut i en “hvidhedsdebat”, der er af nyere dato i Danmark.  

Henrik Marstal skrev bl.a. “Hvide, heteroseksuelle mænd har haft en særstilling i menneskehedens historie som medlemmer af den sociale kategori med størst privilegierigdom. At forstå sig selv som både neutral, objektiv, almen og universel er derfor den hvide, heteroseksuelle mands største kardinalsynd: Deres største privilegium består paradoksalt nok i, at de slet ikke er opmærksomme på privilegium-rigdommen, præcis ligesom fisk ikke ved, at de befinder sig i vandet”.  

Debatten tager fat på dette interessante paradoks samt tanker om kulturel identitetsfølelse og nationalisme, og du er som gæst meget velkommen til at blande dig. Kl. 17 går turen til Kunsthal NORD, hvor Henrik Broch-Lips, kunstfaglig leder, viser rundt i udstillingen.

Arrangementet finder sted tirsdag 14. april 2015 kl 16 – 18. Sted: Hovedbiblioteket 

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "HUDFARVE – DEBAT OM HVIDHED"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*