Her spotter du de kendte i Storbritannien

Party

Storbritannien er det perfekte sted at spotte berømtheder. British Airways afslører her fem af årets bedste begivenheder og steder at besøge i London og Storbritannien, hvis du vil mingle med de kendte

Hvis du godt kan lide at spotte kendte ansigter, når du rejser, er Storbritannien et af de bedste steder i verden at besøge. Udover de mange kendte, der allerede bor i Storbritannien, flyver mange flere dertil for at deltage i stjerne-besatte arrangementer året rundt.

Nedenfor har British Airways lavet en liste over fem af de begivenheder og steder i London og Storbritannien, hvor der i år er gode chancer for at spotte et kendt ansigt.

Sip cocktails på Mahiki

Dover Street, London

Denne kendis natklub har den royale blåstempling, da den er populær hos både Prins William og Prins Harry. Men også andre stjerner har festet på spillestedet, heriblandt den amerikanske skuespiller Lindsay Lohan, sangerinden Rihanna, den jamaicanske sprinter Usain Bolt og Harry fra One Direction. Klubben er kendt for sine lækre cocktails, hvor den mest kendte er ’Mahiki Treasure Chest’, der indeholder cognac og fersken likør og toppes med champagne.

Oplev stemningen på Wimbledon

29. juni – 12. juli, Wimbledon, London

Den tidligere fodboldstjerne David Beckham og hustruen Victoria er stamgæster blandt tilskuerne til Wimbeldon-mesterskaberne. Den britiske turnering tiltrækker stjerner fra hele verden, hvor blandt andet den britiske skuespillerinde Keira Knightley fra Pirates of the Caribbean-filmserien og australske skuespiller Hugh Jackman fra X-men er blevet spottet blandt publikum.

Lækker musik og masser af kendte på Glastonbury Festival

24. – 28. juni, Somerset

Den populære sommerfestival ’Glasto’ er det perfekte sted at spotte berømtheder. På scenen optræder i år store internationale kunstnere som Foo Fighters, Kanye West og Lionel Richie. Festivalen er kendt for sine mange berømtheder blandt publikum, der de seneste år blandt andet har omfattet den amerikanske skuespiller Bradley Cooper, den engelske catwalk dronning Kate Moss samt koner og kærester af Premier League fodboldspillere, heriblandt Manchester United stjernen Wayne Rooneys bedre halvdel Coleen.

Besøg The Open Championship – golfsportens ældste mesterskab

St. Andrews, Skotland

Vær vidne til golfsportens ældste mesterskab og kom tæt på superstjerner som den nordirske golfspiller Rory McIlroy, når han folder sig ud på en af de mest berømte baner i verden. Hollywood-hjerteknuseren George Clooney og sangeren Robbie Williams er begge store fans af turneringen og er tidligere blevet spottet der – det samme er skuespillerinden Catherine Zeta-Jones.

Spot en berømthed til rugby

18. september – 31. oktober, forskellige steder i England og Wales

Alle verdens rugby fans vil have deres øjne på England i denne periode, da det berømte VM afholdes i landet – og de mange kampe er skabt til at tiltrække et væld af kendis-fans i VIP områderne. Stjerner, der forventes at deltage, er blandt andet tidligere X Factor vært Dermot O’Leary, der er en berømt London Irish tilhænger, og desuden forventes den australske skuespiller Russell Crowe også at blive spottet blandt publikum, da gladiator-stjernen er medejer af Australian National Rugby League hold South Sydney Rabbitohs

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Her spotter du de kendte i Storbritannien"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*