Fjordens festligste festival fejrer 10 år med et brag af en fest!

For tiende år i træk afholdes den lille hyggelig en-dags musikfestival Limfjordsfest i Vester Hassing.

Som altid er programmet fyldt med masser af god musik for enhver smag, og man kan den 26. august således opleve:

Store Scene:
Queen Machine, Dodo and the Dodos, The Powls, Kings of Rock og Hit med 80´erne

Teltet:
Walking Rumor, Midnight Hour, Corrie Henningsen, The Blue Ones.

”Igen i år har vi fået stor positiv respons på musikudvalget, og vi mærker tydeligt at interessen for vores lille en-dags festival er vokset markant, især når man ser på interessen på vores facebookside, besøgende på hjemmesiden og ikke mindst på antallet af allerede solgte billetter,” udtaler marketingsansvarlig Christian Bugislaus Carstens. Vi glæder os som små børn til at byde folk fra nær og fjern velkommen til en hyggelig dag med musik som man kender og kan skråle med på. Han anbefaler at man løbende holder sig opdateret via deres Facebookside.

Niels Skovmand, kendt fra ANR, vil igen være konferencier til årets fest.

Festivalen starter kl. 13:00 og pladsen lukkes kl. 01:30.

Limfjordsfest er en lokal musikfestival der nu på 10. år arbejder på at skabe et lokalt kulturelt samlingspunkt. Foreningen Limfjordsfest er drevet 100% på frivillig basis, engagement og god vilje, og overskuddet fra Limfjordsfesten går ubeskåret til de foreninger der støtter op og hjælper til ved arrangementet.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Fjordens festligste festival fejrer 10 år med et brag af en fest!"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*