Er du klar over det – mand?

Mens_Health_Logo_ny_alt_300dpi

I hele uge 24 sætter den nationale kampagne ”Men’s health week” fokus på mænds sundhed – især blandt de unge mænd, og Aalborg Kommune er selvfølgelig med.

Sundhedscenter Aalborg, Aalborg Bibliotekerne og Ligestillingsudvalget i Aalborg Kommune er indgået i et samarbejde for at sætte fokus på mænds sundhed i Aalborg.

Uge 24 indledes med et foredrag med chefpsykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen. Han fortæller, hvorfor det er så svært for mænd at forholde sig konkret og opsøgende til deres eget helbred. Foredraget foregår på Hovedbiblioteket mandag den 8. juni kl. 16-17.30.

Dagen efter, tirsdag den 9. juni, kan du opleve Lindy Aldahl og Jacob Søndergaard fra tv-programmet ”Rigtige mænd”. På en anderledes og humoristisk måde giver de inspiration og indspark til, hvordan mænd kommer af med dårlige vaner og får opbygget en sundere livsstil. Kom og hør Lindy og Jacob’s erfaringer på Hovedbiblioteket kl. 16-17.30.

 

Tips, tricks og servicetjek

Hele ugen vil der på Hovedbiblioteket være inspiration og gode tips til, hvordan mænd får en sundere og bedre livsstil. Tirsdag den 9. juni fra kl. 13-16 vil sundhedspersonale fra

Sundhedscenter Aalborg bl.a. stå klar til at tilbyde et servicetjek og en snak om sundhed – særligt rettet mod mænd.

 

Kampagne skal vende den dårlige kurve

Undersøgelser viser, at danske mænd lever 3-5 år kortere end danske kvinder og er mere ramt af alvorlige sygdomme. Det skyldes bl.a., at mændene ofte opdager sygdomme for sent. Samtidig er sundhedsvæsenet ikke nok opmærksom på mændenes særlige behov. Kampagnen Men’s health week skal netop være med til at gøre op med disse tendenser.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Er du klar over det – mand?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*