“Equal in Diversity” – VM i satiretegninger holder positivt fokus

WMiSatire

For 3. år i træk uddeles den internationalt berømmede “Niels Bugges Cartoon Award”, når der 30. maj afholdes VM i satiretegninger på Niels Bugges Kro og Hotel ved Dollerup Bakker. I en tid, hvor ordet satiretegninger har fået en underlig klang, har prisuddelingen igen i år lagt vægt på at trække i den anden retning med et stærkt fokus på satiretegningen som en indkapsling af humor, kreativitet og livsglæde.

For 3. år i træk står hotelejerne Gitte og Poul Nielsen sammen med medlemmer af den internationale bladtegnerorganisation FECO (Federation of Cartoonist Organizations) bag VM i satiretegninger; en begivenhed, som tiltrækker tegnere fra hele verden. Hvert år udfordres tegnerne på et bestemt tema, og i år er overskriften for konkurrencen “Equal in Diversity”, som Poul Nielsen forklarer tankerne bag:

“Det er altid en balancegang at udvælge temaet for konkurrencen, og i år har det nok været endnu mere magtpåliggende at ramme rent. Vores udgangspunkt er, at det skal være et positivt tema, som alle mennesker uanset nationalitet kan forholde sig til og omsætte humoristisk. Derfor går vi uden om politiske og religiøse temaer – målet er at samle og inkludere. I år har vi valgt at fokusere på, hvordan vi som mennesker er grundlæggende ens i alle vores forskelligheder og se, hvordan man omsætter det til satire.”

Selvom årets tema har været noget af en udfordring for de deltagende tegnere, er der strømmet 800 tegninger ind fra hele verden, heriblandt lande som Canada, Rusland, Iran og naturligvis Danmark, og Poul Nielsen lover, at niveauet i år er ekstremt højt.

Dommerpanelet, der skal vælge de tre bedste tegninger, består bl.a. af en række internationale, anerkendte tegnere fra FECO (FEederation og Cartoonists Organisation) heriblandt Zoran Petrovic, Claus Seidel og Lars Refn samt Morten Thorning, leder for Animationsskolen i Viborg.

De tre bedste tegnere får udover den prestigefyldte anerkendelse rejse og ophold betalt samt 3.000 euro til nr. 1, 2000 euro til nr. 2 og 1.000 euro til nr. 3.

Overrækkelsen af “Niels Bugges Cartoon Award” finder sted den 30. maj 2015 kl. 14.00 på Niels Bugges Kro og Hotel under overværelse af en række fremtrædende danske politikere. Kl. 19.00 er der festmiddag på Dollerup Mølle med Christian Fuhlendorff som konferencier.

Læs mere på www.nielsbuggeskro.dk

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "“Equal in Diversity” – VM i satiretegninger holder positivt fokus"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*