DBU Tour: Her er vinderne fra Aalborg

Otte hold fra Aalborg kvalificerede sig i weekenden til finalestævnerne i VM i Straffe og DM i Streetfodbold. Finalerne spilles på Rådhuspladsen i København den 24. og 25. juni.

Der var drama og kamp til stregen, da de indledende runder i VM i Straffe og DM i Streetfodbold fandt sted i Aalborg i weekenden.

VM i Straffe blev vundet af ‘9T’, som – sammen med de øvrige semifinalister – er kvalificeret til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København. Her møder de semifinalisterne fra de øvrige indledende runder, som spilles i ni andre byer.

I DM i Streetfodbold vandt ‘Kongerne’ U15-drengerækken, mens ‘Daco Taco’ vandt U18-drengerækken. På pigesiden vandt ‘AAB Team Lowmann’ U15-pigerækken, og ‘Sunbabes’ tog sejren i U18-rækken. Alle vinderne er kvalificeret til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København, hvor de kæmper mod vinderne fra de andre ni byer.

Fakta:
Alle semifinalister fra de indledende runder i VM i Straffe kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles på Rådhuspladsen i København den 24. juni.
Alle vindere i U15- og U18-rækkerne på drenge- og pigesiden i DM i Streetfodbold kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles på Rådhuspladsen i København den 25. juni.
Der afvikles indledende runder i Herning, Aalborg, Odense, Esbjerg, Horsens, Køge, Roskilde, Næstved, Aarhus og København.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "DBU Tour: Her er vinderne fra Aalborg"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*