Brystkræft-patienter gav pris til afdeling

Skærmbillede 2014-11-27 kl. 18.21.03

Kvinder i Region Nordjylland med brystkræft er glade for deres behandling: Mammakirurgisk Afdeling i Aalborg fik overrakt Patienternes Pris 2014.

Tak, Pia, får patienten lige sagt, inden hun bryder hulkende sammen og omfavner sin sygeplejerske. Alle i opholdsstuen er rørt.

Torsdag 27. november fejrede patienter og personale, at Mammakirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital modtog Patienternes Pris 2014.

215 indstillinger fra patienter og pårørende gik til forskellige afdelinger på de nordjyske sygehuse, og deriblandt pegede Patientinddragelsesudvalget i Regionen på Mammakirurgisk afdeling som årets modtager af prisen.

Patienten der omfavnede Pia, havde også fortalt sin personlige beretning for at sende sin glæde og ros til flere tydeligt rørte deltagere ved prisoverrækkelsen.

I taler om kærlighedsliv og om ens nye krop
Regionsrådsformand Ulla Astman hæftede sig i sin talesærligt ved indholdet i indstillingerne, hvor patienterne især har fokus på afdelingens fokus på hele mennesket:

– I har i de sidste fire år, og ikke mindst i år, modtaget rigtig mange fine og rørende indstillinger fra jeres patienter og pårørende. Når jeg læser indstillingerne er der flere ting, jeg hæfter mig ved. Det første er noget, der både gør mig stolt og må jeg indrømme, også rørt. Det er jeres helt unikke evne til at skabe en tryg, nærværende og omsorgsfuld ramme om patienterne og deres pårørende, hvor håb og en positiv livsanskuelse går hånd i hånd med sundhedsfaglig pleje og behandling af høj kvalitet, sagde Ulla Astman, regionsrådsformand og fortsatte:

– I taler med patienterne om selve behandlingen og prognoser – både de gode og de dårlige – og om operationssåret. I er der, når man for første gang skal se sin nye krop med måske kun ét eller slet ingen bryster. I taler om muligheden for implantater, I taler om sex eller det sexliv/kærlighedsliv, der måske pludselig er blevet svært. I har skabe fulde af Bh?er og implantater og ikke mindst de fineste badedragter hængende. I taler om børnene, I taler om glæder og sorger. I taler om det der er sket, og måske alt det, man håber på, kommer til at ske, sagde Ulla Astman.

Utrolig stolte og glade
Den ledende overlæge, Ute Hoyer, modtog prisen på vegne af afdelingen:

– Vi er utrolig stolte og glade. Prisen betyder meget og gør vores arbejde endnu mere tilfredsstillende. Vi har indtil videre talt om, at prisen skal bruges på intern undervisning, som giver os endnu bedre r i samtaler med patienterne, sagde Ute Hoyer.

Patienternes Pris består af et maleri udvalgt af Patientinddragelsesudvalget, denne gang et maleri af Jette Dodensig, samt 25.000 kr.

Be the first to comment on "Brystkræft-patienter gav pris til afdeling"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*