Aalborg Kommunes materialister sender 208 kilo plast til genanvendelse

Matas i Aalborg Kommune indsamler kundernes tomme plastemballage, der genanvendes til gavn for miljøet. Nye tal viser, at borgerne indleverede 208 kilo plastaffald til kommunens syv materialister i 2016.

Verdens plasticproduktion er 20-doblet siden 60’erne, og en tredjedel bruges til emballage. Det meste ender i enorme flydende ”plastic-øer”, der tilsammen dækker et areal på størrelse med Afrika.

Matas i Aalborg Kommune arbejder målrettet på at vende udviklingen ved at genanvende så meget plast som muligt. I alle syv butikker indsamles nemlig emballage fra varer, der er købt i butikkerne, og returplasten bliver herefter anvendt til nye plastprodukter – for eksempel tæpperør og fødderne til trafikkegler.

– Meget plastaffald ender desværre i forbrændingsanlæg eller i naturen og belaster derved miljøet. Med Matas Retursystem har vores kunder et alternativ, hvor de kan stole på, at deres tomme produktemballage bliver genanvendt, siger Line Kolding Byskov, butikschef i Matas i Algade i Aalborg.

Aalborg Kommunes borgere returnerede 208 kilo plast

Ifølge netop offentliggjorte tal returnerede kunderne i kommunen sidste år 208 kilo brugt plastemballage til Matas, som kommunens syv materialister leverede videre til genanvendelse.

– Udover plastemballagen, som vores kunder returnerer, genanvender vi også al emballage, der bruges til at transportere varer til butikken. På den måde undgår vi unødvendig belastning af miljøet, siger Line Kolding Byskov.

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Aalborg Kommunes materialister sender 208 kilo plast til genanvendelse"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*