Aalborg kan godt begynde at glæde sig

– Zirkus Nemo kommer til Fjordmarken med sit anmelderroste show 31. maj -­‐ 4. juni.

Danmarks eneste cirkus dedikeret og destilleret til voksne, Zirkus Nemo, slår i år ny rekord med hele 5 måneder på landevejene og i alt 12 danske byer på turnélisten.

Denne uhørt lange dannelsesrejse skyldes dels zirkusdirektør Søren Østergaards kærlighed til cirkus og alt dets væsen, dels det faktum, at det er lykkedes ham at få en veritabel perlerække af internationale artister til at tage rejsen hele vejen op til det kolde nord for at berige og begejstre ikke mindst det aalborgensiske publikum.

Søren Østergaard har som sin makker i år fået fat på en af de mest populære artister i Zirkus Nemo nogensinde, den vanvittige og vanvittigt morsomme gummimand Captain Frodo, der fik både publikum og anmeldere til at lægge sig fladt ned på maven af grin i 2014. Han huserer til dagligt i Australien, så det kan meget vel være sidste gang, vi får muligheden for at opleve ham turnere på vores breddegrader.

Herudover kan benovede beskuere gispe, grine og gyse over de indtagende ikariske akrobater Anastasini Brothers, den fantastisk fantasifulde håndstandsduo Duo Solys, de tantrisk forførende tangojonglører Emily & Menno samt den betagende balance-­‐ artist Steacy Giribaldi, der kan og gør unævnelige ting med en stige.

Sidst, men så absolut ikke mindst, indtager Søren Østergaard selv manegen med såvel kendte som nye stjerneartister fra sit eget aldrig helt tilregnelige repertoire.

“Det bliver en sand fest og en milepæl i Zirkus Nemos historie såvel kunstnerisk som omfangsmæssigt – dansk cirkus’ svar på X Factor, Kender Du Typen? og Aalborg Karneval på én og samme tid,” siger zirkusdirektøren med et uudgrundeligt smil.
12020014_10153352383703591_1912317121563538490_n 13217604_10153858587778591_1625886023126421202_o

Zirkus Nemo, Amager.

Zirkus Nemo, Amager.

SOEREN_OESTERGAARD_PR_FOTO

Søren Østergaards Zirkus Nemo bl.a. med norske Captain Frodo

Søren Østergaards Zirkus Nemo bl.a. med norske Captain Frodo

Kommentarer

kommentarer

Be the first to comment on "Aalborg kan godt begynde at glæde sig"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*